MotoGP og WorldSBK til Ungarn i 2025 - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

MotoGP og WorldSBK til Ungarn i 2025

Dorna vil have flere nye baner på løbskalenderen.
Steffen F. Olesen
23/09-2023 kl. 05:58

Den motorsportsinteresserede læser ved, at der i de senere år har været en del snak om nye baner til MotoGP-kalenderen, hvor eksempelvis KymiRing i Finland har mast sig ind i nyhedsarkivet en del gange, Sokol International Racetrack i Kazakhstan blev trukket ud af kalenderen i år, og den 5.137 meter lange Buddh International Circuit i Indien bliver taget i brug for første gang denne weekend.

Se en omgang på den indiske bane i Instagram opslaget her under:


Og nu er Dorna på jagt efter flere baner at føje til løbskalenderen i fremtiden, men denne gang i Ungarn.

Helt præcist er der tale om to baner, hvor den første er den relativt nyligt opførte Batalon Park 85 kilometer sydvest for Budapest, hvor 4.115 kilometer asfalt med seks højresving og ti venstresving efter planen skal fungere som en backup-bane allerede i 2024, skulle et løb andetsteds gå i vasken.

Batalon Park anses som værende Europas nye topklasse-racerbane, som udover at kunne byde på åbenlys underholdning i højeste grad, også byder på fin catering service, et stort medie center, eget infirmeri og inden længe et 4-stjernet hotel med 145 værelser og direkte udsigt til banen.

Den anden bane som står overfor en homologeringsproces er Hungaroring, som nogle måske kender fra Formel 1, da den siden åbningen i 1986 har været en del af den firehjulede serie årligt.
Og her er den foreløbige plan altså, at GP-drengene skal køre i 2025.

Så vi sipper altså lige nu af en cocktail som består af en hel masse bytteri af kørere mellem teams, og en god håndfuld nye racerbaner, hvilket vel kun kan betyde endnu mere super fedt race i de kommende sæsoner.

Men inden vi kommer så langt, så sæt lige et kryds i kalenderen i morgen kl. 12:00, for der bliver altså smidt ikke mindre end 24 omgange i kedlen på den i forvejen varme bane i Indien.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start