Endnu et farvel fra Suzuki - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Endnu et farvel fra Suzuki

Suzuki siger farvel til British Superbike Championship.
Steffen F. Olesen
18/02-2023 kl. 06:21

Da Suzuki med udgangen af 2022 forlod den præstigefyldte kongeklasse inden for tohjulet motorsport, og i samme ombæring Endurance World Cup, kommer det ikke som nogen overraskelse, at de for få dage siden offentliggjorde, at de ikke længere vil være en del af British Superbike Championship (BSB).

Suzukis afsked med BSB betyder også, at et seks år langt partnerskab med teamet Hawk Racing kommer til en ende, hvorfor kørerne Charlie Nesbitt og Josh Owens springer i sadlen på et par hidsige Hondaer denne sæson.

Suzuki lukker officielt bogen med et tak til både kørere og fans for den store opbakning gennem årene og fortæller, at beslutningen hænger sammen med virksomhedens globale racing strategi.

Men i forhold til sidstnævnte sætning vil vi gerne tilføje følgende: eller mangel på samme.
For selvom Suzuki har lovet at stå bag de der kører ræs på en Suzuki, med stumper fra deres Race Parts Program, så ved vi jo at ønsket er, at tilgodese behovet for at allokere ressourcer til andre alternativer og et bæredygtigt samfund, og altså ikke længere at deltage aktivt i motorsport.
Og skal vi så lige tilføje, at hjemmesiden for det fornemme Race Parts Program ikke længere er tilgængelig, ligesom vi ej heller må glemme, at den efterhånden ikoniske Gixxer 1000 ikke længere er på programmet.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start