Ducati debuterer i MotoE - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ducati debuterer i MotoE

Første afdeling af årets MotoE køres i den kommende weekend på Le Mans
CO
11/05-2023 kl. 06:02

Hvis du er vild med motorløb på to hjul, og nysgerrig på hvordan elektriske motorcykler klarer sig i den disciplin, så er det formentlig værd at følge med i den kommende weekend.
12.-14. Maj er nemlig datoerne for den næste MotoGP afdeling SHARK Grand Prix de France på Le Mans, og bliver den første afdeling, hvor MotoE klassen afvikles på elektriske Ducati racere.
Se tiderne for weekendens to MotoE løb under dette afsnit.

MotoE klassen blev som bekendt etableret i 2019, og fik som mange nok erindrer i sin tid en brandvarm start på Jerez i Spanien, hvor italienske Energica dengang stod for levering af de elektriske racere.
I 2021 meddelte Ducati imidlertid, at det ikoniske mærke ville indlede sin elektrisk æra i 2023, og overtage som eneleverandør til MotoE klassen, der i øvrigt har fået opgraderet sin status til et officielt VM med 16 løb fordelt over 8 afdelinger.

Ducati V21L
I April måned 2022 så vi den Første video med Ducati V21L i aktion, og et par måneder senere blev Detaljer om prototypen for Ducati’s V21L MotoE racer afsløret.
I starten af indeværende år erfarede vi endvidere, at Ducati havde indledt produktion af den nye V21L for de i alt 18 stk. racere, der skal anvendes af de forskellige teams i klassen, og derudover 5 eksemplarer som reserve.

På Ducati’s website kan vi i denne sektion dedikeret til V21L raceren læse om en motor, der leverer 150 hestekræfter, har en akselafstand på 1471mm, en affjedring der håndteres af de fineste komponenter fra svenske Öhlins, og om bremserne fra italienske Brembo hvor en PR19/18 radial bremsemaster fodrer to radialt monterede GP4RR M4 32/36 bremsekalibre forrest og andet.

Udover en måske lidt voldsom totalvægt lyder det altså til, at racerkørerne i MotoE klassen får en rigtig fin elektrisk racer at køre på også i år.
Og med 16 løb i 2023 sæsonen får vi rig lejlighed til se racerne i aktion.
Klik på billedet nedenfor for at se en videoteaser for den forestående MotoE sæson.

Lyden vi traditionelt forbinder med motorsport, bliver i bedste fald alternativ i FIM Enel MotoE World Championship, men der køres altså stadig knivskarpe linjer og med hardcore nedlægning, når racerkørerne kæmper om placeringerne.
Om den elektrificerede form for motorsport på to hjul vinder tilskuernes gunst på længere sigt, kan kun tiden vise.
Men mon ikke i hvert fald nogle af os finder os til rette ved skærmen, for at se åbningsløbet i den kommende weekend.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start