Honda skærer 20.000,- af CBR600RR - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Honda skærer 20.000,- af CBR600RR

Indbakken bød her til morgen på en glædelig overraskelse til sporty Honda fans.
Steffen F. Olesen
14/02-2024 kl. 09:52

Det er snart fire år siden du her på MagaCin kunne læse, at der på rygtebørsen florerede historier om en reinkarnation af Hondas knivskarpe CBR600RR, som i sportsligt interesseredes øjne bestemt ville være kærkommen.

Sammen med rygterne hørte der endda en patenttegning af en kompakt kåbeklædt motorcykel med oplagt udstødning, og der skulle da heller ikke gå superlænge før japanerne løftede sløret afslørede bæstet.
Men ud fra en vurdering af de få tekniske specifikationer vi opsnappede allerede inden lancering, spekulerede vi i, om modellen overhovedet ville komme her til lands. Og der skulle ikke gå meget mere end en uge før vi med tungt hjerte kunne fortælle, at modellen formentlig ikke ville sætte poterne andre steder end på det asiatiske marked.

Årsagen skulle ganske enkelt findes i, at den ikke levede op til grænseværdierne for europæiske miljøkrav, og fremtiden så faktisk ret sort ud for flere sportslige modeller i mellemklassen.

Men siden da har flere producenter fundet frem til den helt rigtige opskrift – heriblandt Honda – og i starten af august måned sidste år præsenterede Big Red den seneste version af CBR600RR i forbindelse med Suzuka 8 Hours Endurance Road Race.

I artiklen der er linket til over dette afsnit, spekulerede vi stadig i, om modellen nogensinde ville komme til vores lille hjørne af verden, og i så fald hvad den ville koste.

De spørgsmål besvarede Mads Hansen fra Honda Danmark heldigvis til efterårets store MC messe i Italien, hvor han med stolthed i stemmen kunne fortælle, at den knivskarpe mellemklasse racer faktisk bliver en del af Hondas 2024-program i Danmark, og at prisen på danske plader er 199.995,-.

Det blev stadfæstet da Honda fremsendte prislisten for årets modelprogram, der langt hen ad vejen er uændret siden da, men i mellemklasse racerens tilfælde er opdateret en smule.

På den opdaterede prisliste, som du finder under dette afsnit, er der nu tilføjet informationer om Co2-udledning og brændstofforbrug.
Men det er nok de færreste motorcyklister som for alvor går op i hvor meget dyret sviner og drikker, og derfor springer vi direkte videre til dagens glædelige overraskelse for de sportsligt interesserede.

Som følge af en prisreduktion fra japanernes side, har Honda Danmark tastet på den store lommeregner og er kommet frem til, at man som dansker skal slippe med 20.000,- kroner mindre for en Honda CBR600RR end først antaget.

Please wait while flipbook is loading. For more related info, FAQs and issues please refer to DearFlip WordPress Flipbook Plugin Help documentation.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start