Ducati opfordring til at turde være modig

Endnu en 2023 Ducati nyhed præsenteres i morgen i Ducati World Première 2023 - Episode 6 | Dare to be Bold.
Anslået læsetid: 1 Minutter

Ducati er efter et lille bump på vejen med Episode 5 | Push Forward, hvor vi så 2023 udgaven af Ducati Streetfighter V4 præsenteret tilbage på sporet igen med Ducati World Première 2023, og frigiver i morgen som planlagt Episode 6 | Dare to be Bold.
I mellemtiden har Ducati efter den uheldige optakt til lanceringen af 2023 Ducati Streetfighter V4 – måske som et lille plaster på såret – delt en lille action præget video med Streetfighteren, som også er værd at se.

Italienerne afslører forud for den næstsidste episode i efterårets præsentations føljeton ikke det store om indholdet af seriens sjette afsnit, som enten kan følges live fredag d. 28. Oktober klokken 16.00 på Ducati.com og Ducati’s YouTube kanal, eller som alternativt kan ses her på MagaCin i morgen sidst på eftermiddagen.

Vi skal turde være modige
Hvad opfordringen til at Dare to be bold eller turde være modig dækker over, skal vi altså kun vente en enkelt dag på at finde ud af.
Men inden da er det stadig muligt, at kaste et blik på teaserbilledet for morgendagens afsnit, og give et modigt bud på hvilken 2023 nyhed italienerne præsenterer i morgen.

Hvad tror du?
Hvilken model tror du Ducati løfter sløret for i morgen?



Carsten Olesen
Skrevet af
Journalist

Carsten har skruet i og kørt på et væld af forskellige motorcykler i mere end 40 år, og har gennem utallige oplevelser på både landevej og racerbaner over hele verden, samt som instruktør på flere hundrede kørekurser, erhvervet sig en enorm viden om, hvordan motorcykler fungerer, og hvordan de håndteres.
Den viden bruger Carsten fra tid til anden, når han skriver en historie på MagaCin, hvor han konsekvent formår at koble nyheder sammen med sine egne oplevelser fra et langt liv som motorcyklist.

Del med en ven

Skriv et svar