Video: Politisk ukorrekt Aprilia RS 457 - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Video: Politisk ukorrekt Aprilia RS 457

Se Maverick Viñales fyre Aprilia RS 457 af på en spansk racerbane, som han angiveligt ikke må køre på.
CO
10/12-2023 kl. 09:19

Den er næppe mange som vil hævde, at østrigske KTM er specielt politisk korrekte, når mærkets nye modeller debuterer.

Det så vi senest i forbindelse med lanceringen af de nye 2024 KTM 1390 Super Duke R og 1390 Super Duke R EVO, hvor præsentationsvideoen brillerede med både dækrøg, baghjulskørsel og drifting.

Men KTM er heldigvis ikke den eneste motorcykelproducent, hvor både sjov og ballade overskygger politisk korrekthed i forbindelse med præsentation af motorcykler.
Det fremgår vis ganske tydeligt af den seneste video med den nye sportslige Aprilia RS 457, som Piaggio Group har delt med offentligheden.

Som en kort introduktion for de nytilkomne skal vi lige orientere om, at den nye Aprilia RS 457 debuterede officielt i begyndelsen af September måned 2023 under sloganet, Welcome to the Racing Squad, og at den lille sportslige italiener også kan ses i begyndelsen af videoen fra MagaCin’s rundtur på EICMA 2023.

Kort opridset er der tale om en sportslig kåbeklædt italiener udstyret med en ny tocylindret motor, som dybest set er baseret på mærkets 660’er, men i denne nedskalerede 457cc udgave med en boring/slaglængde på 69×61,1 mm leverer 47,6 hestekræfter ved 9.400 o/min., og et maksimalt drejningsmoment på 43,5 Nm ved 6.700 o/min.

Kommandoer fra gashåndtaget videreformidles via Ride-By-Wire, og der kan jongleres mellem tre køremodes – som kan justeres for ydelse, moment og traction control i tre niveauer – via baggrundsbelyste kontakter og instrumenteringens 5″ TFT-skærm.

Affjedringen har justerbar fjederforspænding både bagerst og på 41 mm USD-forgaflen, og forrest napper de radialt monterede 4-stemplede ByBre bremsecalipere om et par flydende ophængte 320 mm Bybre bremseskiver.
Dunken rummer 13 blot liter brændstof, men det bidrager så til gengæld til, at den køreklare vægt opgives til beskedne 175 kg.

Ovenstående specifikationer kunne sagtens få tænderne til at løbe i vand på de sportsligt inklinerede, som måske også kunne blive fristet til politisk ukorrekt opførsel af Aprilia’s opslag på sociale medier.

En af dem der tilsyneladende blev fristet, og måske optrådte lidt politisk ukorrekt, er det italienske mærkes MotoGP kører Maverick Viñales.

I forbindelse med afviklingen af efterårets store internationale mc-messe EICMA i Italien delte Aprilia nemlig en video, hvor den spanske racerkører tog sig den frihed, at fyre Aprilia RS 457’eren af på en racerbane i Spanien.

Det umiddelbart kontroversielle og vist også ret politisk ukorrekte i den sammenhæng er, at racerbanen angiveligt var lukket.

Se videoen Aprilia RS 457 | Track Closed? Not for Maverick Viñales nedenfor.

Naarh… der er nok ikke mange som falder for påstanden om, at den spanske racerkører tog sagen i egen hånd, og brød en masse regler.
Men selv om ovenstående tydeligvis er konstrueret, så er det ikke desto mindre meget hyggeligt at se lidt rebelske indslag fra motorcykelindustrien, og ikke mindst herligt at se den nye 457’er blive fyret af på bane.

Se også videoen, Aprilia RS 457 | Track test by Maverick Viñales, hvor den spanske racerkører i et lidt mere formelt regi fortæller om, hvordan han oplever modellen opfører sig både på offentlig vej og på bane.

Det er ret positivt, at se de første tegn på hvad der kunne ligne en velkommen renæssance for de lidt mindre sportslige modeller.

Vi ser frem til foråret med tør og lidt lunere asfalt, da vi allerede har en aftale på plads om at teste den nye Kawasaki Ninja ZX-4RR, hvor vi for nylig deltog i udpakning af det første eksemplar i Danmark, og selvfølgelig også arbejder på at få en aftale i stand vedrørende test af Aprilia RS 457.

Bliv abonnent og få ubegrænset adgang til alle nyheder, tests, videoer og fordele på DK’s hurtigste MC-medie

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start