Se den allerførste Hayabusa promo video - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Se den allerførste Hayabusa promo video

Hvis bare producenterne stadig lavede videoer som denne.
Steffen F. Olesen
28/01-2023 kl. 06:12

Da 90’erne nærmede sig sin ende, lancerede Suzuki ved et arrangement på Circuit de Catalunya en model, som siden hen skulle skrive sig ind i historiebøgerne under flere forskellige kategorier.

En motorcykel der med sublim aerodynamik, en voldsom potent motor og en topfart på over 300 kilometer i timen, blev opkaldt efter en japansk rovfugl, som i sin jagt efter bytte kunne opnå samme hastighed ved styrtdyk, og hvis bytte blandt andet var solsorte… Altså Blackbirds.

Måske en kærlig krigserklæring til Honda om, at Suzuki ingen midler ville sky i kampen om at lave det ultimative sportsjern, men helt sikkert noget som skreg på opmærksomhed.
Og netop opmærksomhed var faktisk et af de ord der stod på idétavlen hos Suzuki, da planerne for Hayabusa blev lagt.

En udtalelse fra Yoshiura San, som var det øverste hoved i designafdelingen, bekræfter dette:
“The concept of the first Hayabusa was to create an original and dominating impact with superior aerodynamics, as well as being the most powerful sports motorcycle. I designed it with the intention of getting attention, using a unique motorcycle design. It needed to be the ultimate road-legal motorcycle with the highest performance from mass-produced bikes.”

Og opmærksomhed må man i den grad sige, at Suzuki Hayabusa har fået siden den blev lanceret for mere end tyve år siden.
Vantro, ærefrygt, respekt, betagelse og i enkelte tilfælde afsky over udseendet, var nogle af de strenge der blev slået an i følelsesregisteret, da Suzuki Hayabusa landede på markedet og fejede enhver potentiel konkurrent af banen.

Derfor så vi også blandede reaktioner fra motorcykelentusiaster verden over da Suzuki i slutningen af 2018 meldte ud, at produktionen af den legendariske model ville stoppe.
Men lige så skuffet som nogle blev over, at jagtfalken måtte bukke under for de strenge Euro-normer, ligeså glade blev de da man i 2021 kunne læse, at Suzuki havde besluttet at genoplive modellen i en tidssvarende miljørigtig Euro-5 godkendt udgave.

En nyfortolkning, som på alle tænkelige måder lever op til de rosende ord Yuichi Nakashima gav den første Busa med på vejen, da han agerede officiel testpilot for producenten dengang i slut 90’erne:
“I can say the Hayabusa’s engine feels so overwhelmingly powerful and finely tuned that there is nothing like it.”

Der er altså ingen tvivl om, at både Suzuki’s chefdesigner og testpilot var stolte af resultatet. Og på baggrund af den oprindelige promo video, som du kan se nedenfor, gætter vi på, at medieholdet hos Suzuki var mindst lige så begejstret, da de fik til opgave at skyde en dramatisk og informerende præsentation af bæstet.

Sikke en video, hva’? Mediefolkene dengang kunne altså et eller andet, som er smuttet hen ad vejen!
Og hvis du ikke er helt overbevist om den påstand burde du måske smutte en tur forbi nogle Suzuki reklamer fra gemmerne, eller Honda reklamer fra arkivet.
Kawasaki havde også mere at byde på engang, og er der i virkeligheden noget frækkere end en forførende video med en sprød RF600R.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start