Ny H-D Pan America teaser

ADV-toureren lanceres 22. Februar
Anslået læsetid: 1 Minutter

Den spændende Adventure model Harley-Davidson Pan America har været længe undervejs.
Den for Harley-Davidson ret ukonventionelle terrængående model er imødeset med stor interesse, og derfor bliver det nærmest en lettelse, når Adventure-Touring modellen endelig får sin officielle debut som salgsklar model 22. Februar.

Premieredatoen har alle med selv den mindste interesse for motorcykler kendt længe, og Harley-Davidson har da også med jævne mellemrum gennem den langstrakte proces delt ud af både billeder, video og tekniske informationer.
Senest blev der teaset for modellen var ved H-D 2021 Global Event, hvor der endnu en gang blev gjort opmærksom på datoen for den endelige lancering.

Den lange ventetid på Harley-Davidson Pan America har meget tænkeligt været en rigtig træls periode, for dem der ikke kan vente med at få fingre i et eksemplar af modellen med en helt nyudviklet 1250cc V-twin, som yder i omegnen af 150 hestekræfter.
Nu leverer Harley-Davidson et lille plaster på såret, med en helt ny teaser-video, så de forventningsfulde igen kan få pulsen lidt i vejret inden 22. Februar.

Jo, jo… vi synes også den nye H-D Pan America ser spændende ud, så vi har lige som rigtig mange andre markeret 22. Februar i kalenderen.

[poll id=”109198″]

Steffen F. Olesen
Skrevet af
Chefredaktør

Steffen er en passioneret motorcyklist, der har været så heldig at kunne kombinere sit arbejde med sin hobby. Han har beskæftiget sig med tohjulede motorkøretøjer lige siden, han som 10-årig fik en Kreidler Florett af sine forældre. Siden da har Steffen levet i overhalingsbanen, med olie under neglene og en stor nysgerrighed efter, hvad der rører sig i motorcykelverdenen – noget han nu videreformidler på MagaCin.dk.

Del med en ven

Skriv et svar