Mystisk urban Harley-Davidson spottet - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Mystisk urban Harley-Davidson spottet

Under optagelserne til den nye Fast and Furious film spottede en vaks tilskuer skuespilleren Jason Momoa på nakken af en nøgen Harley-Davidson
Steffen F. Olesen
20/05-2022 kl. 08:28

For ikke så forfærdelig mange dage siden kunne du her på siden læse om en klar indikation på, at Harley-Davidson har planer om at lade den forsvundne model Bronx se dagens lys inden længe.
Det skete med en nylig varemærkebeskyttelse af modelnavnet Bronx.

En nyhed som ikke gik ubemærket forbi næserne på redaktionens medlemmer, for allerede første gang vi så koncepttegninger af modellen fangede den vores interesse. Og da vi senere så modellen i fuld figur på den enorme motorcykeludstilling i Milano, Italien, voksede vores nysgerrighed kun.
En moderne udseende streetfighter fra Harley-Davidson..! Den kunne vi simpelthen ikke vente med at få fingrene i.

Men sådan skulle det ikke gå, for ledelsen hos den amerikanske motorcykelproducent vendte strategi-skuden 180 grader, og med den beslutning skred den super fede streetfighter i svinget og forsvandt sporløst.

Så du kan nok forstå, at nyheden om at Harley-Davidson’s allerførste streetfighter måske vender tilbage inden længe vækkede vores nysgerrighed igen, og netop den nysgerrighed gjorde at undertegnede spærrede øjnene op, da jeg i går aftes snublede over nedenstående video under aftenens video-scrolleri i sofaen.

I videoen ser vi skuespilleren Jason Momoa køre gennem Roms gader, på nakken af en let ombygget Harley-Davidson under optagelserne til næste års Fast and Furious film. Så MagaCin er altså ikke de eneste som mener, at Harley-Davidson skal se at få smidt en urban model på gaden.

Men hvis vi kaster et blik på billedet over artiklen er det tydeligt, at der ikke er tale om en tro kopi af den streetfighter vi med egne øjne så i Italien for år tilbage, men snarere en urban udgave af Harley-Davidson Pan America.
Der er ingen tvivl om, at modellen er udstyret med den yderst velkørende Revolution Max motor, men om vi snakker 1250 eller 975 vides ikke.

Så selvom nysgerrigheden endnu engang blev vækket ser det altså ikke ud til, at Jason Momoa får lov at køre streetfighter i den nye Fast and Furious.
Men hvem ved? Måske vi med den oplagte udstødning, lavere affjedring og trådegerhjul er vidne til en kommende lavbenet Harley-Davidson Pan America med efternavnet Scrambler?

Del med en ven

En person snakker om “Mystisk urban Harley-Davidson spottet

  1. Harley Davidson Scramerica.

    Du læste det her først. 😀

    Det ligner “den lille” Revolution Max motor for mig, så måske er det nærmere en “NightScrambler” end en ombygget Pan America. Men den ER godt nok ret højbenet. Det store skrummel kan jo kun liiige sætte støvlerne i jorden 🙂

    Uanset, så tror jeg ikke at HD ville anvende en cykel som de ikke har på markedet når filmen udkommer (eller kort efter) – det vil være lidt et sært PR-selvmål – så hvad end det er, så kommer den nok snart. Måske kommer Bronx både i en “svartpilen” og “vitpilen” – så en med gadefokus, og en med lidt mere scrambler/flattracker feel.

    Uanset – hvis jeg får ret med navnet, giver jeg en omgang!

Skriv et svar

Giver børn en ny start