Asfalten Kalder kigger på slutseddel - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Asfalten Kalder kigger på slutseddel

I det seneste afsnit af Asfalten Kalder bliver to af værterne klogere på de mange punkter på slutsedlen.
13/10-2025 kl. 09:25
Anslået læsetid: 5 Minutter

Som du måske har opdaget, er Asfalten Kalder sprunget ud i at finde ud af, hvad man især som køber skal være opmærksom på, når der skal handles motorcykel.

I sidste afsnit var Karoline, Mathilde og Anders et smut forbi Kolding MC, hvor de med hjælp fra motorcykeljournalist Daniel Bohnsen fra MCTC kigger nærmere på en aldrende VFR, en lidt nyere sportslig italiener og en næsten ny Scrambler.

I den senest publicerede video befinder værterne sig stadig hos Kolding MC, hvor de denne gang, også med hjælp fra Daniel, gennemgår punkterne på en slutseddel, og bliver klogere på hvorfor begge parter bør underskrive en slutseddel mod handlens afslutning, hvilke punkter på sedlen der er meget vigtige, og hvilke punkter der er knap så vigtige.

Er du på jagt?
Er du på udkig efter en ny bedste ven, er det jo oplagt at besøge en af landets mange motorcykelforhandlere. Men er du i et stadie, hvor du blot ønsker at sondere terrænet, og udforske markedets modeller og priser, kan du med fordel blive hjemme og holde skærmen tændt. For på Danmarks største online handelsplads for motorcykler, er der i skrivende stund 7.115 annoncer, som byder på nyt, brugt og modeller der kan lejes eller leases.

Gennem en årrække har 123mc.dk stået i spidsen som salgsportal for nye og brugte motorcykler, hos landets forhandlere såvel som private sælgere; og det er der flere grunde til.

Nogle af de vigtigste er, at 123mc.dk er en overskuelig platform, hvor det er nemt for sælger at oprette annoncer og lige så nemt for køber at danne sig et overblik over udbuddet. Men også at man, siden 123mc.dk kom til verden i 2008, har haft konstant fokus på udvikling og optimering, på baggrund af feedback fra erhvervslivet og private brugere.

Meget mere end bare annoncer
Når du som sælger opretter din motorcykel på 123mc.dk, får du meget mere end bare en simpel salgsannonce.
Inde i annoncen finder potentielle købere nemlig private anmeldelser af lignende motorcykler, så de kan læse mere om hvordan det er at leve med netop din model.

Hertil bliver der også listet relevante artikler fra Danmarks hurtigste MC-medie under salgsopstillingen, der som minimum indeholder tests af motorcykler af samme fabrikat, ligesom en liste over ekstraudstyr der passer til modellen også figurerer.

Og afhængig af hvilken annoncetype du vælger, så er der også mulighed for at brede dit opslag endnu længere ud på markedet, da der er mulighed for at indgå i 123mc’s digitale markedsføring på Facebook, Instagram og Google via retargeting.
Således vises din salgsannonce for brugere på flere forskellige platforme, hvis de tidligere har vist interesse for samme type motorcykel som din.

Det er blot et par eksempler på de mange funktioner der er at finde som sælger på 123mc.dk, men som køber finder du naturligvis også smarte funktioner.

Eksempelvis kan du markere specifikke modeller med en stjerne, og få en mail så snart der sker ændringer i dine favoritter eller gemte søgninger.

Tips og tricks
Når du skal sælge din motorcykel er der nogle helt konkrete ting som skal spille, hvis projektet skal ende ud i et salg.

Først og fremmest skal du naturligvis sørge for, at prisen afspejler sig i markedet. For når alt kommer til alt, så er din motorcykel kun det værd, som nogen er villig til at betale for den.
Men det kan i den grad også godt svare sig, at skrive en uddybende tekst om varen.

Her bør du dog fokusere på, at teksten handler om motorcyklen, og ikke alt for meget om dine personlige oplevelser og forhold til maskinen.
Skriv hellere om hvad maskinen kan tilbyde og hvilken stand den er i, end hvor ked af du er at sælge den.

Ligeledes er det også en god ting at være ærlig fra starten, og gøre potentielle købere opmærksom på fejl og mangler, fremfor at skulle forsvare manglen på det under fremvisning.
Men da det ud fra en tekst kan være svært af danne sig et billede af, hvor omfattende eksempelvis en skramme på siden er, er det måske også smart at vise sådan noget med billeder.

Gode og tydelige billeder af motorcyklen er ret vigtige – især når det handler om at sælge en brugt motorcykel – og her er MagaCin’s fotograf tidligere kommet med et par gode råd, som nedenfor gentages.

Fotografens råd
Inden du begynder at knipse løs er det selvfølgelig vigtigt, at du får vasket din motorcykel.
Rust og ridser kan ikke vaskes væk, men det kan snavs og fluer – så få dem væk!

Har du et fedt kamera, så brug det! – men er din telefon kun et par år gammel, er den helt tilstrækkelig.
Nyere smartphones tager faktisk rigtig gode billeder. 

Start med at finde passende omgivelser og baggrund for din motorcykel. Der er ingen grund til at stille den i baggården hvor ukrudtet er højest, eller ved den rustne affaldscontainer bag den lokale købmand.
Stil gerne motorcyklen et sted med masser af lys, og helst med en neutral baggrund.

Det er motorcyklen det handler om – kom tættere på og lad den fylde det meste af billedet.
Vi vil hverken se solnedgangen, tørrestativet eller dit nye fuglebad.

Undgå at tage billeder oppe fra, for lækre maskiner skal ikke man ikke se ned på.
Knæl og mød bæstet i “øjenhøjde”, for det er der motorcykler er pænest.

Og nu du er i gang, så tag rigeligt med billeder fra forskellige vinkler.
Du behøver ikke lave en hel collage af motorcyklen, men 3 – 5 billeder er et godt udgangspunkt.

Tag “det fede” billede af motorcyklen hvor den er pænest, for at lokke folk til at se de andre billeder.
Tag “det store” billede fra siden, så man kan se hele motorcyklen.
Tag “det frække” billede bag fra, gerne vinklet så man kan se udstødningen.

Til sidst er det en god idé, at tage billeder af skader og ekstraudstyr, så køber kan bedømme om et visit er tiden og pengene værd (for jer begge to).

Det er et faktum at gode billeder fremmer et salg, og kun fantasien sætter grænser for kreativiteten.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2025