Asfalten Kalder kigger på brugt MC
I de fleste afsnit af serien Asfalten Kalder, har værterne gjort bekendtskab med nye motorcykler. Men det er jo langt fra alle der har råd til at smide 100-200.000,- efter et stykke legetøj, umiddelbart efter man har erhvervet sig førerretten.
Men hvad er det egentlig man bør kigge efter, hvis man lister rundt på brugtmarkedet efter sin nye bedste ven?
Det forsøger værterne at danne sig et indtryk af i det seneste afsnit, hvor de med hjælp fra motorcykeljournalist Daniel Bohnsen fra MCTC kigge nærmere på en aldrende VFR, en lidt nyere sportslig italiener og en næsten ny Scrambler.
I afsnittet, som du finder under dette afsnit, fortæller Daniel lidt om de mest basale ting, man bør have fokus på, og her kommer han ind på emner som lys, bremser, mislyde fra motor og gearkasse og overdrevne vibrationer i styret. Men også noget så simpelt som om du føler dig tilpas på nakken af maskinen, hvorfor Daniels råd er, at man bør tage sig en længere prøvetur end de fleste tænker er nødvendigt, og at man i den forbindelse med fordel kan imitere det kørselsmønster der forventes at være det primære i hverdagen.
Der er ingen tvivl om, at helt nye spirer i dette fantastiske fællesskab vil være bedre udrustet efter at have set ovenstående video. Men herfra vil vi gerne tilføje lidt til listen over ting, man med fordel kan undersøge i forbindelse med køb af en brugt motorcykel.
Lidt råd fra os
I videoen fortalte Mathilde, at en potentiel køber til hendes gamle Virago for år tilbage, stod og gyngede med motorcyklen. Det gjorde han ganske givet for at få en fornemmelse af affjedringskomponenterne, og det kan man som helt ny motorcyklist også gøre, selvom man ikke er affjedringsekspert.
Affjedring på en motorcykel er et ret omfattende emne, men ved at trykke affjedringen og sippe igen med det samme kan man mærke, om affjedringen glider uden problemer, og om der hurtigt falder ro over motorcyklen.
Affjedringen bør nemlig hurtigt rette sig ud igen, og ikke gynge 2, 3 og 4 gange efter et tryk.
Hvis den gør det, skal man ikke være bange, men tænke over at motorcyklen inden længe bør svinge forbi en mekaniker til et service.
Det kræver heller ikke en mekanikeruddannelse at kigge efter utætheder på affjedring såvel som motor. Og er gaffelbenene eller motoren smurt ind i olie, bør det også tages med i de økonomiske overvejelser.
I videoen kommer Daniel også ind på, at rust i svejsningerne kan være et tegn på, at motorcyklen har være involveret i en utilsigtet afstigning. Men husk nu, at man altså ikke kan sætte lighedstegn mellem rustne svejsninger og styrt.
Vi lever i et land der lider under saltspredning flere måneder hvert år, og hvor der kun er omkring 20 kilometer til den nærmeste kystlinje, uanset hvor vi befinder os.
Så rust har om noget optimale forhold i Danmark.
Selvom en motorcykel der har været væltet på ingen måde bør afskrives med det samme, kan man jo have det med i sine overvejelser alligevel. Og de mest oplagte steder at undersøge sagen, er på motorcyklens yderste punkter, som styrender, sidespejle, fodhvilere, pedaler og motordæksler, hvor ridser typisk vil fremstå ret tydelige efter et styrt.
Men hvad så med de mange kilometer i triptælleren? Bør de skræmme os?
Nææ… Ikke nødvendigvis. For hvorfor skulle en motor ikke kunne køre lang over 100.000 kilometer, bare fordi den er monteret i et køretøj med to hjul og ikke fire? Og så skal vi jo også huske på, at vi danskere er europamestre i at passe på vores motorcykler.
Tilbage i 2020 publicerede vi en artikel baseret på tal fra ACEM (Association des Constructeurs Européens de Motocycles) som viser, at europæiske motorcykler gennemsnitligt på daværende tidspunkt var 14 år gamle, når de møder deres endeligt på skrotpladsen. Men danske motorcykler fik, med en gennemsnitlig levealder på 32 år, næsten veteranstatus inden de gik på pension.
Ligesom Daniel siger er det nok en god idé, at tage en prøvetur på motorcyklen. Både for at mærke om masklinen er mekanisk i orden og at lytte efter mislyde, men også for at mærke om førerergonomien lever op til forventningerne.
Ved sidstnævnte hører vi ofte “brok” over ømme håndled og lænd, og folk er jo forskellige. Men i rigtig mange tilfælde er det faktisk førerens egen skyld, og ikke motorcyklens.
Så som altid vil vi herfra opfordre til, at man investerer i sig selv ved at tage et køreteknisk kursus, hvor man blandt andet lærer hvordan man sidder mest optimalt på en motorcykel, hvilket ikke blot gør motorcyklen meget lettere at køre, men også afhjælper omtalte ømhed.
Og ved nogle kurser kunne folk som Karoline jo også få elimineret sit problem med ikke at vide hvilket gear motorcyklen er i.
Sidst men ikke mindst vil denne skribent også opfordre til, at der i forbindelse med køb af brugt motorcykel fra en privatperson tjekkes, om der er gæld i motorcyklen.
