Teaser-video #3 for ny KTM - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Teaser-video #3 for ny KTM

Gætterierne har stadig frit spil
Steffen Olesen
19/01-2021 kl. 16:00

Hvis du ser frem til flere præsentationer af nye 2021 modeller med spænding, så har du sandsynligvis sat et fedt kryds ud for tirsdag d. 26. Januar i kalenderen.
For allerede sidste år stillede Kawasaki nemlig i udsigt, at mærket på lige præcis den dato introducerer spændende nyt, og efterfølgende har både KTM og Triumph annonceret lanceringen af 2021 modeller samme dag.

Forskellig strategi
Optakten til præsentationen af de tre mærkers nye modeller varierer imidlertid en del, hvor Kawasaki foreløbig har holdt kortene helt tæt til kroppen.
Hos engelske Triumph forholder det sig direkte modsat. For her har man i god tid forinden advaret om, at en nært forestående revolution er under opsejling.
Og det er slet ikke nogen hemmelighed, at revolutionsgarden drager i kamp på en ny 1200cc Triumph Speed Triple RS.

Hos østrigske KTM sætter man sig mellem to stole, og har nu frigivet den tredje teaser-video i rækken for 2021 nyheden.
Videoen adskiller sig fra de to andre mærkers markedsføringsstrategi, for KTM er ikke 100% tavse som Kawasaki, men satser lige som Triumph på at vække interesse med video.
Det gør KTM imidlertid med en stribe teaser-videoer, der mere opfordrer til gætterier end reelt oplyser.

Teaser-Video #3
I den første 12 sekunders video med den nye KTM fik vi kun et sløret glimt af nyheden, hvor der blev givet frisk gas.
I den anden 11 sekunders video fik vi nogle hints i form af 5 drilske spørgsmål, men her blev vi heller ikke meget klogere… udover at gashåndtaget blev vredet ordentligt rundt på lukket bane.
Lige som i de to første videoer, er der heller ikke meget sul på benene på i den seneste teaser-video i rækken, som dog varer hele 13 sekunder.
Se videoen i KTM’s opslag på sociale medier nedenunder.

Som du kan se i videoen, er føreren tilsyneladende ret opsat på at komme ud og give den gas. Der bliver leget med gashåndtaget, og motorcyklens fører nikker opfordrende til action.
Motorlyden i den seneste video lyder umiddelbart ikke helt som i de foregående klip, så den bringer os ikke nærmere et kvalificeret bud på, hvilken model det handler om.
Men som vi bemærkede i forbindelse med teaser-video #2, er der ikke gået specielt lang tid mellem videoerne fra KTM.
Så selv om KTM ikke gør det nemt at gætte på en specifik model, tør vi egentlig godt gætte på, at der er yderligere et par appetitvækkere på tapetet inden den endelige afsløring 26. Januar.
Hvilken model tror du det er??

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start