Retro Bike of the Year 2020 - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Retro Bike of the Year 2020

Royal Enfield Interceptor 650 render med titlen for andet år i træk
Steffen F. Olesen
26/10-2020 kl. 09:49

I en pressemeddelelse fortæller Royal Enfield, at de er stolte over at kunne annoncere, at Interceptor 650 har vundet titlen som Retro Bike of the Year for andet år i træk.

Komitéen udtaler – frit oversat til dansk – at Interceptor indrammer følelsen og tiltrækningen ved en traditionel motorcykel, og at der endnu ikke findes nogen anden motorcykel som byder på netop den kombination.

Den årlige prisoverrækkelse hvor Royal Enfield igen løb med en flot titel, breder sig over i alt 18 kategorier som hylder alt ved motorcyklisme.
Dommerpanelets eksperter består af erfarne journalister og kørere der sammen debatterer fordele og ulemper ved et bredt felt, og vurderer også under bedømmelsen hvor godt motorcyklerne imødekommer markedet, samt hvor godt de passer ind i den kategori de deltager i.

Der bedømmes på en lang række punkter som eksempelvis teknisk innovation, overordnet performance, design, forbrugerens reaktion og faktisk også hvor godt modellen sælger. Herefter bliver der udnævnt en vinder i hver af de 18 kategorier.

Royal Enfield fortæller, at de er stolte over hvor stor en succes modellerne har vist sig at være, lige siden både Interceptor 650 og Continental GT kom på markedet i oktober 2018.
Her på redaktionen vækkede den gamle vin på nye flasker da også minder hos enkelte journalister, og testen tog dem over nogle dage en tur ned ad mindernes boulevard med 70’er agtige køreegenskaber.

I dobbelttesten – som der er linket til her over – kan man læse midtvejs i fortællingen, at journalisten opstiller et ret interessant spørgsmål.

Spørgsmål: “Nå, nå…. sådan en lidt halvfesen oplevelse, hvor der ikke rigtig er noget udover udseendet og klassiker-charmen der rykker?”

Svar: Jo for fa’en… lad mig nu lige tale ud, for motor og gearkasse min ven, det er sgu et kapitel for sig. Et kapitel der sagtens kan gå hen og blive marketingsafdelingens stærke kort.

Afrundingen af testen afslører, at Royal Enfield Interceptor 650 og Continental GT dengang var – og stadig er – er rigtig spændende indspark i markedet:

En gennemført livstils motorcykel, der sagtens kan gå hen og blive samlingspunkt for flere generationer, og det overordnede samtaleemne når modellen parkeres udenfor caféen.

MagaCin

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start