Rå Husqvarna Norden 901 Expedition på vej - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Rå Husqvarna Norden 901 Expedition på vej

Se den lækkede video fra et Husqvarna forhandlermøde.
CO
26/01-2023 kl. 11:05

Øv… folk kan da heller ikke holde på en hemmelighed.
Sådan kunne man sagtens forestille sig, at arrangøren bag et internt Husqvarna forhandlermøde i udlandet har tænkt.
For det har garanteret været en fornøjelse, at vise de indbudte Husqvarna forhandlere den nye Husqvarna Norden 901 Expedition.
Men vi forestiller os også, at nyheden nok ikke skulle være sluppet ud endnu.
Det er ikke desto mindre tilfældet, efter en af deltagerne ved forhandlermødet har delt en video på sociale medier med den kommende model.
En skrappere version af Husqvarna Norden 901 vi første gang så som konceptmodel i 2019 (se indlejret video med konceptmodellen i Norden 901 afsløring fastlagt) og som debuterede officielt i 2021.

Tekniske specifikationer, hvornår modellen rammer markedet, pris og andre detaljer er der endnu ikke sluppet noget officielt ud om.
Men nogen må trods alt vide noget.
For udover hvad der ses i videoen, beretter udenlandske kilder om standardudstyr som blandt andet varme i både sæde og håndtag, beslag til GPS, opgraderet affjedring med 48mm XPLOR forgaffel, og at modellen som standard skulle være udstyret med den ellers optionelle Explorer køremode.

Husqvarna Norden 901
MagaCin var på pletten, da den første Husqvarna Norden 901 i Danmark blev pakket ud, men der skulle desværre gå nogle måneder inden vi fik mulighed for at teste modellen.

I testen der er linket til herover, fortæller Nicolaus blandt andet, at Husqvarna Norden er en gevaldig go’ en af slagsen, som leverer formidabel komfort, stabile køreegenskaber, god balance i gruset, og har et udseende, som kan få gang i en god snak på diverse parkerings, træf og shelterpladser rundt omkring i verden.
Alle sammen elementer som tilsyneladende får et solidt nøk opad med Husqvarna Norden 901 Explorer.

Hvornår?
Men hvornår kan vi så forvente at se nyheden præsenteret officielt?
Tjah, dit gæt er lige så godt som vores.
Men nu er videoen lækket, så man kunne vel egentlig nok forvente, at der ikke går så forfærdeligt lang tid.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start