Ny Ducati forhandler i Jylland

Ducati Danmark breder vingerne ud i Kolding
Anslået læsetid: 1 Minutter

Nu er der godt nyt til jyske Ducatista!
Ducati Danmark har netop indgået et samarbejde med Kolding MC, som forventeligt slår dørene op d. 1. marts 2021 med en spændende tilføjelse til butikkens sortiment.

Så planlægger du at udvide vognparken med en brutal Diavel, en fuldblodsracer som Panigale V4, eller noget helt andet, kan du i forretningen hos Nikolaj og resten af holdet, hente den fornødne hjælp og vejledning; og mon ikke der også kan falde en prøvetur af, inden du tager springet og triller hjem på en ny livsledsager.

Pressemeddelelse:
Det er med stor glæde, at vi kan præsentere en ny Ducati forhandler i Danmark. Vi udvider vores autoriserede forhandlernet med endnu en forhandler i Jylland – et stort velkommen skal lyde til Kolding MC ApS.

Nikolaj Buhl fra Kolding MC forventer at slå dørene op 1. marts 2021, hvor et bredt udvalg af modeller kan ses i butikken blandt hans nuværende mærker Kawasaki, Suzuki og Triumph.

Vi ser frem til samarbejdet, og vi er sikre på at mange nye Ducatister i Sønderjylland og på Fyn vil få stor glæde af en autoriseret Ducati forhandler og serviceværksted i nærområdet.

Ducati’s forhandlernet består nu af Ducati Copenhagen, F.I. Motorcykler på Sjælland, Glad Rasmussen MC og nu Kolding MC i Jylland. Derudover er Promotor autoriseret serviceværksted i Måløv på Sjælland.

Steffen F. Olesen
Skrevet af
Chefredaktør

Steffen er en passioneret motorcyklist, der har været så heldig at kunne kombinere sit arbejde med sin hobby. Han har beskæftiget sig med tohjulede motorkøretøjer lige siden, han som 10-årig fik en Kreidler Florett af sine forældre. Siden da har Steffen levet i overhalingsbanen, med olie under neglene og en stor nysgerrighed efter, hvad der rører sig i motorcykelverdenen – noget han nu videreformidler på MagaCin.dk.

Del med en ven

Skriv et svar