Prøvekørt: Ducati Pani(binde)gale V4, Brutalis på 2 hjul
Godmorgen
Bzzz… Bzzzz….Bzzzz…. Vibrationerne får mobilen til at danse hen ad sofabordet, imens ringetonen “loony tunes” gjalder gennem rummet. Netop denne ringetone er forbeholdt en enkelt person, så jeg swiper det grønne telefonrør til side på mobilens skærm, og holder telefonen op til øret.
– Hva så Tommy Rønn??
– Fååårk den er for feeee mand!!
– Ja, det er den garanteret, men hva' fa'en ævler du om?
– Nu har vi fået den hjem fede dyr… du bliver bare nødt til at komme ned og prøve den
– Det gør jeg i hvert fald cykelmyg. Kender vi nogen der kan fortælle mig hvad du ævler om??
– Ha, ha, haaaa…. fååårk den er hurtig mand. Og du synes at Kawasaki H2 er hurtig… ha, haa haaaa…. den her er bare for vild. Den her den er rigtig hurtig…. er du gal mand den har travlt.
– Jaaaarh… den er bare sygt hurtig, og jeg synes bare den er helt vildt spændende. Nogen der ved hvad vi snakker om??
– Jeg har også kørt på den inde i byen, og den passer bare perfekt til mig. Jeg tog den hjem, og det er bare vildt mystisk så let den er at køre inde i byen. Den passer bare pisse godt til mig.
– Det er da dejligt, men også lidt mystisk du har fundet noget der passer til dig. Har du købt et nyt trommesæt, eller en atomdrevet elkedel, eller en kæmpeturbo der ikke kan være i bilens motorrum på nettet i nat??
– Kommer du ned i morgen, så gider vi slet ikke snakke om den inden du lige prøver at køre en tur på den… vi skal også lige have den filmet.
– Ok, så kommer jeg rimeligt tidligt, hvis du gider stå ud af sengen så jeg ikke skal sidde og glo ud i luften nogle timer. Score-tex eller læder??
– Aarh, jeg tror vist lige du skal ta' læder på. Det er den nye V4 Panigale.
– Ok, det gider jeg vist godt. Ses i morgen.
Samtalen udspandt sig nok ikke 100% ordret sådan, men jargon og indhold stemmer fint overens med forløbet.
En kort tur på landevej
Næste formiddag indfandt jeg mig på kontoret, og efter en hurtig kaffe kastede vi os over andre presserende opgaver.
Dagen var ved at løbe på hæld, da Tommy beordrede aktiviteterne indstillet.
“Du er fandme nødt til lige at køre en tur ude i virkeligheden på den. Jeg skal nok skrive testen, og så finder du på en video.”
Sveddryppende iført læder, på en brandvarm sommerdag, kravler jeg i sædet på den røde Panigale, der holder klar uden for MagaCin's kontor på Jyllandsringen.
Drejer tændingsnøglen, det sidste nye skrig i moderne instrumentering lyser op, startknappen aktiveres, og V4'eren vækkes til live med en advarende buldren.
Tommy og jeg har holdt snakken om den nye Panigale på et minimum, for vi ved efter mere end 10 års venskab og fælles oplevelse med motorcykler, at det er SÅ meget federe at snakke om dem, når vi begge har prøvet dem. Det her ER sgu for vildt. En 4 cylindret motor fra Ducati… og så med baglæns roterende krumtap!!
Der er på traditionel Ducati facon ingen tvivl om at motoren er en mekanisk konstruktion, men motorlyden overdøves af den ildevarslende begyndende torden, der rumler i udstødningen når jeg triller ud på vejen.
V4 motoren med desmodromiske ventiler, har sin helt egen karakteristiske lyd, og lyder nærmest som en V-twin. Cylindrene på venstre side tænder med 90 graders interval, så er der lang en pause på 200 graders rotation, hvorefter først forreste højre cylinder og dernæst bagerste højre cylinder affyres. Ducatiens tændings rækkefølge går under betegnelsen “twin pulse”, og er den samme som på producentens fuldblods MotoGP racer. Altså bang, bang i venstre side – pause – og bang, bang i højre side.
Twin-Pulse tændings rækkefølge
Jeg vikler Ducatien gennem byen, og da jeg er af en lidt anden fysisk statur end Tommy, er Panigalen nok ikke det perfekte valg som pendler cykel i byen for mig.
Ude af byen giver jeg lidt frisk gas, og Panigalen vågner op til dåd. Jag har rigeligt at gøre med at holde mig fast på bæstet, og jeg når ikke at få fornemmelse af andet end bindegal acceleration, inden jeg ser et byskilt i det fjerne. Hastigheden afpasses til bykørsel, hvor fodgængere i shorts og sandaler spiser is og går tur med børnene, kæresten eller hunden. Jeg lister gennem byen og anstrenger mig for ikke at skræmme befolkningen med udstødningens rabalder.
Tilbage på landevejen giver jeg igen frisk gas, men da jeg i dag har briller på, er jeg jævnligt nødt til at slå af på gassen. For Ducatien har en irriterende tendens til at springe på baghjul, og forsøge at omdanne mine briller til kontaktlinser ved at hamre instrumenteringen ind i fjæset på mig.
Da det næste byskilt nogle kilometer og et splitsekund længere fremme dukker op, opgiver jeg projektet og foretager en U-vending på den tomme landevej.
Jeg gentager proceduren på hjemturen, inden guds gave til racerkøreren parkeres ved kontoret.
Det blev til en tur på 10-15 minutter, inden vi hoppede i bilerne eller på motorcykler, og kørte til den planlagte firmasammenkomst på udendørs restaurant samme aften.
Kære læser. Hvad tror du var et varmt emne denne aften, over god mad og et glas rødvin i godt selskab.
Panigale V4 på bane
Panigalen var ikke udlånt på ubegrænset tid, og fotografen og andre fra personalet var på ferie.
Men jobbet skal udføres, så Tommy og undertegnede mødtes en dags tid eller to efter for at strikke et videoindslag om Ducati'en sammen.
Vi digtede en løsning, hvor Tommy gavmildt påtog sig rollen som kamerafører, og overlod rollen som crashtest-dummy et kort stint på offentlig vej, og dernæst lidt action på racerbane til mig.
På Jyllandsringen styrede chefen kamera delen, imens jeg – med respekt for at det er en anden mands motorcykel – bålede Panigalen rundt på Jyllandsringen i morfar tempo.
Hold nu k*ft mand den motorcykel kører godt. Ved gennemsyn af videoen fortryder jeg at jeg ikke gav den gas og fik den op at ringe, men Ducati Panigale V4 trækker overbevisende fra bunden, og der var ikke mere end få omgange på tælleren inden elektronikken var nødt til at hjælpe baghjulet gennem svingene, når man mærkede bagdækket blive fedtet og smelte mod asfalten.
Rødt felt ved 14.500
For fanden mand. 214hk som med en anden udstødning forvandles til 226hk, og et moment på 124Nm v. 10.000 omdr. Affjedring som passer passer mig fint på bane, og bremser der kan standse jordens rotation. Jeg er enig med Tommy… det her er den hidtil fedeste motorcykel på bane.
Tommy og jeg kender begge Alex Schact, som i dag er danmarks bedste og hurtigste racerkører. Alex har i nogen tid kørt i internationale racing serier med konkurrencedygtige resultater. Det kommer ikke som nogen overraskelse at Alex hev en dobbeltsejr i land første gang han kørte Ducati Panigale V4.
Tommy og jeg har begge kørt ræs, undervist på kørekurser, og officielt kørt motorcykel siden vi måtte som 18 årige. Vi har kørt så mange forskellige motorcykler, under varierende forhold, og rigtig mange kilometer, at vi ret hurtigt får et indtryk af motorcyklen og dens potentiale. Men vi har også været enige om, at man bør køre et anstændigt antal kilometer over tid, før man har samlet indtryk nok til at skrive en egentlig test.
Testen skal skrives
Tommy glædede sig som en gal til at skrive Ducati Panigale V4 test, men sådan gik det som bekendt ikke. En af de sidste ordrer der blev udstedt. “Hey… hvem skriver Panigale V4??…. Nå, det gør du” sagde han og pegede på mig.
Javel chef, jeg skriver Panigale V4. Men vi har aftalt at der skal være køreindtryk nok til at skrive en troværdig test, og det var jo dig der kørte mest på den, så jeg vælger denne form som er mere oplevelse end reel testkørsel.
Hul i det. Vores sidste video klip sammen som kan ses herover, siger sgu nok alligevel lige så meget om den nye Ducati Panigale V4 som en regulær test artikel.
Jeg tilegner denne artikel til dig Tommy, vores tætte venskab, glødende passion for motorcykler og fede oplevelser. Jeg ved du ikke gider og var sprunget i luften over tåreperser-kattebræk, men der bliver fandme Tommy-tomt uden dig.
Jeg ved også det er imod firma politikken at gøre denne artikel offentligt tilgængelig for læsere uden premium abonnement. Jeg havde fået hug af dig Tommy, jeg får nok også en røffel af ledelsen, og der skal sgu nok også være andre der brokker sig.
Undskyld “chef”, men denne gang går jeg efter tilgivelse i stedet for tilladelse. Ha, ha…. det har du vist også selv gjort fra tid til anden.
Din udstrakte arm med en tommel-op sammen med ordene “Du er min bedste ven” da vi sidst var sammen, har uvurderlig betydning, og som du ved… “Lige over makker”.
Ære være dit minde
Hold en plads til mig min ven.
0 personer snakker om “Prøvekørt: Ducati Pani(binde)gale V4, Brutalis på 2 hjul”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
Fedt nok at Tommys sidste test er offentligt tilgængelig, det skylder man ham sgu.
Og sgu da også fedt at han fik prøvet det vildeste han nogensinde har oplevet, lige inden han skulle afsted, begejstringen vil jo ingen ende tage med denne mc, for Tommy 🙂
Æret være hans minde.