Motorcyklist dræbt i kollision med fly - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Motorcyklist dræbt i kollision med fly

Advarsel: Ubehagelige billeder i artiklen
CO
06/09-2022 kl. 06:00

Det er absolut ikke helt uden risiko at færdes i trafikken, hvilket også gør sig gældende for motorcyklister.
Derfor er det nok mest hensigtsmæssigt ikke blot at tilpasse både kørestil og hastighed efter forholdene, men også forlægge kørslen til passende lokaliteter og udvise den nødvendige agtpågivenhed.
Sidstnævnte er en ulykkelig hændelse i sidste uge et klart bevis på.

Flyvende motorcykler
Motorcykler der flintrer afsted med afsindigt høj hastighed, kan med et humoristisk tilsnit og lidt god vilje betegnes som lavtflyvende missiler, og i motocross regi ses ofte vildt imponerende akrobatiske øvelser, hvor motorcyklen sendes vanvittigt højt til vejrs.
Men i ingen af de ovennævnte eksempler med traditionelle motorcykler er motorcyklisten normalt i fare for at kollidere med et fly, hvorimod det arabiske politis flyvende motorcykler potentielt kunne være i farezonen… hvis de da kan holde sig i luften længe nok.



MC kolliderede med fly
Men det var faktisk ikke en motorcykel, som bevægede sig i højere luftlag, der fredag d. 2 September kolliderede med et fly af typen Airbus A320neo i Ahmed Sékou Touré International Airport.

Diverse internationale medier som SAM CHUI Aviation & Travel, Aviation Source, One Mile at a Time, New Telegraph og andre har for ganske nylig bragt historien om en Airbus A320neo – flight TP1492 fra Lissabon i Portugal til Conakry – som ganske uventet ved et ulykkeligt sammentræf af uheldige omstændigheder ramte en motorcykel under landing i Ahmed Sékou Touré International Airport i Guinea i det vestlige Afrika, og den tragiske hændelse bekræftes af flere opslag på sociale medier.
Eksempler ses herunder.

ADVARSEL!
Vi har valgt at bruge et harmløst foto af en Airbus A320neo som artikelbillede, da billederne i det nederste indlejrede opslag formentlig vil være ubehagelige for nogle.

Det var ifølge udenlandske medier en af lufthavnens sikkerhedsmedarbejdere, som førte motorcyklen, og i øvrigt også transporterede en passager, da motorcyklen krydsede landingsbanen under flyets landing.
Flyets højre motor ramte motorcyklen, som derefter blev trukket en længere distance henad landingsbanen, hvor motorcyklen i den forbindelse blev skadet til ukendelighed, og de to personer på motorcyklen beklageligvis mistede livet.

Både flyselskabet Tap Air og lufthavnen har efterfølgende kondoleret til de efterladte, og de relevante luftfartsmyndigheder i Guinea har allerede iværksat en undersøgelse af den forfærdelige ulykke.
En undersøgelse som nok burde medføre, at kørsel på motorcykel forbydes på lufthavnens landingsbaner, eller at føreren som minimum udviser den fornødne agtpågivenhed.

Bliv abonnent og få ubegrænset adgang til alle nyheder, tests, videoer og fordele på DK’s hurtigste MC-medie

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start