MagaCin går i luften for live dækning af EICMA - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

MagaCin går i luften for live dækning af EICMA

MagaCin live-streamer i morgen fra flere mærkers præsentationer af 2023 nyheder på årets store mc-messe EICMA i Italien.
CO
07/11-2022 kl. 05:28

MagaCin går i dag på vingerne, og det kunne være ret fedt hvis det var fordi vi havde fået mulighed for, at indtage pilotens sæde for test af et fly… Det er imidlertid ikke tilfældet.

På vej til EICMA
MagaCin’s udsendte har derimod bestilt en stribe flysæder hos Lufthansa, og er i dette øjeblik på vej til efterårets store mc-messe EICMA i Italien, hvor vi ikke blot selv skal se et væld af fede nye motorcykler, men også traditionen tro agter, at invitere MagaCin’s læsere med til så mange mærkers præsentationer af de spændende 2023 nyheder som muligt.

Livestream via Facebook
Live dækningen af begivenhederne foregår som sædvanlig via MagaCin’s Facebok side, hvor MagaCin’s læsere altså sammen med vores mere end 15.000 andre Facebook følgere får mulighed for, at overvære nøjagtig det samme som et enormt globalt korps af motorcykeljournalister.
8. November er adgang til EICMA forbeholdt pressen, men her får du altså mulighed for, at overvære præsentationer af en række 2023 nyheder imens det sker.
Derfor vil der i morgen være en del mere aktivitet på MagaCin’s Facebook side end normalt, men med et trods alt begrænset mandskab, vil det desværre ikke være muligt at dække samtlige pressepræsentationer.

Enormt udstillingsareal
Messecenteret Fiera Milano som totalt breder sig over 405.000 m² byder på 345.000 m² indendørs udstillingsareal fordelt på 20 haller og et udendørs udstillingsareal på 60.000 m², hvor man i år har inddraget de seks haller 9, 11, 13, 15, 22 og 24 til indendørs aktiviteter på EICMA.
Messecenter Herning har til sammenligning 110.000 m² indendørs udstillingsareal fordelt på 15 haller.

Uagtet de seks haller i Fiera Milano ligger tæt på hinanden, så er der tale om et enormt udstillingsareal, hvilket i sagens natur medfører, at MagaCin’s udsendte får slidt skosålerne seriøst, når vi flintrer afsted fra den ene stand til den anden.
Med tidsintervallerne for de enkelte præsentationer bliver det som tidligere nævnt ikke muligt at dække samtlige events, men vi gør naturligvis hvad vi kan, for at få så meget som muligt med.

Vær klar klokken 9.00
Som det fremgår af tidsskemaet herunder indledes dagens præsentationer 8. November af Royal Enfield klokken 9.00, og allerede der begynder MagaCin’s livestream fra EICMA.
Den foreløbige plan er, at dække flest mulige mærker som er tilgængelige i Danmark, men hvis logistikken tillader det, er vi naturligvis også friske på yderligere dækning af events.

Tidsskemaet for dagens pressepræsentationer 8. November kan ses nedenunder.

Tirsdag 8. November
9.00 – ROYAL ENFIELD
9.20 – ENERGICA
9.40 – SUZUKI
10.00 – HONDA
10.40 – BROUGH SUPERIOR
11.00 – EVENTO INAGURAZIONE
11.20 – VMOTO SOCO
11.40 – BENELLI
12.00 – KAWASAKI
12.20 – BIMOTA
12.40 – GRUPPO PIAGGIO
13.20 – DAVINCI MOTOR
13.40 – KOVE
14.00 – CFMOTO
14.20 – CAKE
14.40 – ZEEHO
15.00 – KYMCO
15.20 – SYM
15.40 – PEUGEOT
16.00 – ZERO MOTORCYCLES
16.20 – KEEWAY
16.40 – YADEA
17.00 – INDIAN
17.20 – TROMOX
17.30 – GEOPOLITICA E SFIDE ECONOMICHE: QUALE DIREZIONE PER L’INDUSTRIA MOTOCICLISTICA? SCENARI, PROSPETTIVE E NUOVI PARADIGMI.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start