Honda 2026 prisliste - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Honda 2026 prisliste

Her er Hondas prisliste for det kommende års modelprogram.
05/12-2025 kl. 11:04
Anslået læsetid: 3 Minutter

Halli hallo, og lige et øjeblik! Sådan sagde Pyrus i 1994, da han første gang var at finde på skærmen. Og det var lige præcis hvad undertegnede sagde til sig selv, da der for ganske kort tid siden trillede en mail ind i indbakken fra Honda Danmark.

I den mail var nemlig en komplet prisliste over Hondas modelprogram for 2026, som spænder over 36 linjer.

Her finder vi alt lige fra en lille frisk elektrisk scooter til en kørende luksussofa med gyldne vinger, og minsandten om ikke også Hondas første elektriske serieproducerede motorcykel er på listen.

Der er altså rigeligt med modeller at vælge imellem. Men pas nu på at du ikke bliver forelsket i alle sammen, for hvis du skal erhverve dig samtlige modeller på listen må du punge ud med lidt over 5,5 millioner.

En snak med Honda

Den trofaste MagaCin-læser ved, at vi for en måned siden vendte snuden mod Milano, for at se nærmere på mange af nyhederne til næste år. Og her fik vi traditionen tro en snak med Mads Hansen fra Honda Danmark, der som altid fortalte om det kommende år med begejstring og et smil på læben.

I videoen kommer vi omkring de nye modeller, hvor især den højbenede sport tourer, CB1000GT, var i fokus, de mange modeller der til 2026 udelukkende tages hjem med E-Clutch, den voldsomt fede prototype V3R med elektronisk styret kompressor, og naturligvis også den for det voksne publikum meget interessante retroinspirerede CB1000F.

I videoen afslørede Mads blandt andet prisen på CB1000GT, som kan holdes lige under 200 af de lange, og fortalte også om prisfald på enkelte modeller. Blandt disse er den populære A2-cruiser, CMX500 Rebel, der i 2026 kan købes for 79.995,-, og 2023-udgaven af NC750XD, som skydes afsted til 119.995,-.

Priserne for resten af modelprogrammet kan du finde i listen herunder, hvor der som altid tages forbehold for trykfejl og justeringer.

Og nu hvor du selvfølgelig har nærstuderet prislisten spørger du nok: Jamen, hvad koster den flotte retroinspirerede 1000’er?

Her må vi henvise dig til din nærmeste Honda forhandler, som ganske sikkert vil være behjælpelig med at finde en nøjagtig pris. For modellen lagerføres som udgangspunkt ikke i 2026, og er derfor ikke at finde i listen, men kan efter importørens eget udsagn tages hjem mod bestilling.

Del med en ven

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2025