Harley-Davidson Tobacco Fade - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Harley-Davidson Tobacco Fade

Lakeringen på Harley-Davidson's 2024 Enthusiast Collection er inspireret af rockhistoriens mest berømte guitarer.
CO
02/03-2024 kl. 13:18

Nej, Tobacco Fade har i denne forbindelse intet med rygeforbud at gøre, men er derimod den fælles betegnelse for en ny tilføjelse til Harley-Davidsons Enthusiast Collection, som du finder link til længere nede i artiklen, og lidt billeder af øverst i galleriet.

I starten af 2023 kunne du læse om Nye energiske initiativer fra Harley-Davidson her på MagaCin, efterfølgende så vi lanceringen af Harley-Davidson X350, der blev fulgt til dørs af præsentationen af Harley-Davidson X500 i Kina, og i sommeren samme år så vi den nye Harley-Davidson X440 officielt lanceret i Indien.

Væksten af baby-Harleyer i modelprogrammet kunne potentielt få hardcore Harley entusiaster til at rynke bryn i bekymring, men det er der faktisk ikke nogen grund til.
For uagtet de mindre modeller har fået en del opmærksomhed, så holder Harley-Davidson fast i sit velkendte og traditionelle koncept med motorcykler udstyret med en stor V-twin.

Det så vi et glimrende eksempel på i årets første måned, da en ny æra gryede for Harley-Davidson med lanceringen af mærkets 2024 CVO Collection, og i går kunne du her på MagaCin læse om den nye H-D Hydra-Glide Revival, som tilhører mærkets Icons Collection.

Men her slutter festen ikke, og en af de ovennævnte modeller ikke falde i din smag, så bør du måske kaste et blik på Harley-Davidson’s Enthusiast Collection, hvor de nye 2024 Tobacco Fade Low Rider ST, Tobacco Fade Ultra LImited og Tobacco Fade Tri Glide Ultra nu er også er et tilbud til dem, der ønsker en ekstraordinær Harley.

Harley-Davidson har i forbindelse med lanceringen af 2024 Tobacco Fade serien gjort opmærksom på de nye speciallakerede modeller med deling af opslag på diverse sociale medier, og på Harley-Davidsons media-site kan pressen også finde en smule information om 2024 nyhederne, der efter beskrivelsen er lakeret med inspiration fra de mest berømte guitarer i Rock n’ Roll historien.

Harley-Davidson har lidt besynderligt ikke delt en præsentationsvideo i denne ombæring, og den ret korte beskrivelse i Haley-Davidson’s online pressesektion går frit oversat på, at Harley-Davidson gennem tiden har inspireret generationer af musikere fra enhver genre, og at deres sange er blevet vores Open Road anthems – altså noget i retning af “de åbne vejes hymne”, eller den musik Harley entusiaster ynder at lytte til på køreturen.

Derudover går beskrivelsen af 2024 H-D entusiast-serien på, at modellerne der er kreeret i krydsfeltet mellem motorcykler og musik, er lakeret i et farvevalg, som afspejler den varme finish på rockhistoriens mest berømte guitarer.

Og ja… Flertallet af os der er vokset op med en rockspade i hånden, kan sagtens følge tanken.
Og der skal såmænd nok også være andre knap så musikinteresserede, som mener at lakeringen på modellerne i Harley-Davidson’s 2024 Enthusiast Collection er ret fed.

Tilvalg af speciallakeringen Tobacco Fade er selvfølgelig ikke gratis.
Og det er måske værd at vide på forhånd, at prisen for det Rock n’ Roll inspirerede farvevalg på en Tobacco Fade Lowrider ST er kr. 442.900,- altså kr. 44.000 mere end standardudgaven.

Tobacco Fade Ultra Limited koster kr. 591.900,- hvilket er kr. 22.000,- mere end standardudgaven, og sidst men ikke mindst pålægges Tobacco Fade Tri Glide Ultra et ekstra gebyr på kr. 93.000,- så det mindre “ordinære” valg af farve letter kontoen for totalt kr. 842.900,-

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start