Elektrisk Nimbus prototype fremvist ved årlig generalforsamling - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Elektrisk Nimbus prototype fremvist ved årlig generalforsamling

Lørdag d. 1. Juni fik aktionærerne lejlighed til at se den første kørende prototype af den kommende elektriske Nimbus motorcykel.
CO
05/06-2024 kl. 01:08

Lørdag d. 1. Juni var en særlig dag, for der fik aktionærerne lejlighed til at se den første kørende prototype af den kommende elektriske Nimbus motorcykel.

Kørende prototype for elektrisk Nimbus motorcykel afsløres snart var overskriften på opdateringen over udviklingen hos Nimbus Motorcycles Danmark A/S her på MagaCin for et par måneder siden, og det er ikke mere end en uges tid siden, den genopstandne danske motorcykelproducent lancerede en frisk ny hjemmeside.

I artiklen der er linket til ovenfor henviser vi til virksomhedens årlige generalforsamling, som fandt sted lørdag i DGI-Byen, og omtaler arbejdet på mærkets nye e-cykel – som på forhånd var annonceret fremvist på firmaets generalforsamling – og den igangværende udvikling samt testkørsler på den kommende e-motorcykel.

Løftet om præsentation af den nye e-cykel blev indfriet, men det var nok ikke alle som havde forventet, at den første kørende prototype af mærkets elektriske motorcykel også blev vist frem.
Det skete imidlertid, som det tydeligvis fremgår af Nimbus Motorcycles’ nylige opslag på sociale medier.

En hurtig skimming af kommentarerne til de nylige opslag på Nimbus Motorcycles Danmark’s Facebookprofil afslører, at den elektrisk motorcykel kommer til at koste cirka kr. 200.000,- og det fremgår endvidere af kommentarsporene, at batteriet på motorcyklen bliver aftageligt.

Uagtet modellen tilskuerne så præsenteret i DGI-Byen er den første prototype, så er en væsentlig detalje vedrørende drivlinje allerede for længst på plads.
Det kunne du læse om her på MagaCin kort tid før juleaften 2023, hvor vi delte informationen om, at den nye elektriske Nimbus får Energica Inside.

Det er herligt at høre, at Nimbus Motorcycle Danmark fik afviklet en god generalforsamling.
Men måske endnu mere interessant for en del af os, at se billeder af den kørende prototype, og dermed konstatere, at der vitterligt er fremdrift i lige præcis det foretagende.


MagaCin holder dig opdateret på de seneste MC nyheder!

Bliv abonnent og få ubegrænset adgang til alle nyheder, tests, videoer og fordele på DK’s hurtigste MC-medie

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start