Ekstrem Aprilia RSV4 X EX3MA lanceret - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ekstrem Aprilia RSV4 X EX3MA lanceret

Aprilia RSV4 X EX3MA der produceres i et begrænset oplag på 30 eksemplarer, er nok det nærmeste vi almindelige dødelige kommer på at kunne købe en MotoGP racer. Hvis man altså har 600.000 liggende under hovedpuden til en dedikeret baneracer.
CO
25/09-2024 kl. 14:36

Det er ikke mange dage siden vi så 2025 Yamaha R1 lanceret som dedikeret banejern i to forskellige versioner, der kan betegnes som en standardudgave og en lidt mere ekstrem version, og Aprilia har få dage senere lanceret det italienske mærkes eget bud på en ekstrem model.

Det er dog næppe tiltænkt, at jorden skal skælve ekstremt under massernes fødder, når motorcykelentusiaster valfarter i hobetal til deres lokale forhandlere for at købe den nye Aprilia RSV4 X EX3MA.
For det er ikke med verdens mest ekstremt storladne kampagne, at Aprilia lancerer den ellers ret vilde og lækkert udseende nyhed, som produceres i er ekstremt begrænset oplag på blot 30 eksemplarer.
Den ekstreme hardcore racer er med en pris på € 80.000 plus moms (Dkr 596.568,-) formentlig i manges øjne ikke ekstremt billig, og modellen må udelukkende køres på racerbane, hvor man oven i købet selv skal gå til ekstremer og tjekke, om motorcyklen lever op til lokale reglementer, eller om disse sætter for ekstreme begrænsninger.
Derudover leveres motorcyklen ekstremt usædvanligt uden nogen som helst form for garanti, og vi lader andre vurdere, om 60 dages ventetid fra modellen bestilles til levering også er lidt ekstremt.

EN god portion af ovenstående ekstremer fremgår med al ønskelig klarhed af denne side dedikeret til den nye Aprilia RSV4 X EX3MA, som efter teaseren for få dage siden er debuteret officielt.

Uagtet hvor ekstrem nyheden umiddelbart måtte fremstå, så har Aprilia desværre ikke rundsendt en pressemeddelelse for nyheden til samtlige motorcykelrelaterede medier, men det ville måske også være for ekstremt at forlange.
Men man selvfølgelig også have sin tvivl om, hvor mange lidt mindre ekstreme almindelige dødelige der egentlig vil spendere en lille formue, på hvad der kan betegnes som et MotoGP derivat udelukkende til banebrug.
Derudover kunne man sagtens forestille sig, at en stribe ekstremt velbeslåede entusiaster allerede på forhånd har lagt beslag på samtlige eksemplarer.
Derfor bliver det ikke til en vildt lang beskrivelse af den nye Aprilia RSV4 X EX3MA, men vi kan dog løfte sløret for, at motoren er den velkendte 65° V4 med en slagvolumen på 1099 cc med såkaldte SBK racing specifications, og at modellens vægt er opgivet til 165 kg.

For motorens vedkommende opgives der en effekt på 230 hk v. 13.500 omdr., motoren kan spinnes op til 13.900 omdr., og det maksimale drejningsmoment på krumtappen angives til 131 Nm v. 11.000 omdr.
GP Tex carbon fælgene er fremstillet i let og stærkt kulfiber, og reducering af hastigheden med forbremsen varetages af en Brembo PR19x16 bremsemaster, der sender bremsevæsken ned til et par Brembo Monoblock GP4 MS bremsekalibrene, som napper om to stk. Brembo DP 330 “T Drive” bremseskiver med en tykkelse på 5,5 mm.
Forgaflen beskrives som en Pressurized cartridged Öhlins FKR fork. Adjustable in: hydraulic  (with dedicated setup) compression and rebound damping and spring pre-load, og bagerst håndterer en fuldt justerbar Öhlins TTX monoshock dæmper de mest ekstreme bump i asfalten.

Den aerodynamisk pakke med en 550mm vinge forrest – som er et vaskeægte MotoGP design – leverer fem gange mere downforce end på forgængeren Aprilia RSV4 XTrenta, og noget af det mere ekstreme ved den nye Aprilia RSV4 X EX3MA er den ekstra downforce, som den specielt udformede kåbe giver under nedlægning, og derudover en stærkt reduceret tendens til wheelies, når bæstet rejses op og fyres af.
Kombinationen skulle angiveligt medføre en tredobling af downforce under nedlægning, og en femdobling af downforce over forenden han ad langsiden.

Kåbedelene der naturligvis også er fremstillet i kulfiber, produceres af Pan Compositi efter de samme principper som anvendes for MotoGP racernes vedkommende, og overordnet set er den nye Aprilia RSV4 X EX3MA nok noget af det nærmeste de fleste almindelige dødelige kommer på at kunne købe en MotoGP racer.
Som iøvrigt leveres både med et dedikeret cover, et tæppe til at lægge under raceren i garagen, og en baghjulsløfter.

Skulle du være ekstremt interesseret i nyheden og ekstremt træt af, at muldvarpeskindet skriger efter et ekstremt vægttab, så kan den nye Aprilia RSV4 X EX3MA bestilles via din lokale Aprilia forhandler eller direkte på factoryworks.aprilia.com.

Skulle det lykkes dig at få bjerget et eksemplar af Aprilia RSV4 X EX3MA, så må du meget gerne give os et praj.
Det kunne vi ekstremt godt tænke os at skrive en lille historie om.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start