Breaking! IOM-TT 2021 aflyst - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Breaking! IOM-TT 2021 aflyst

Aflyst for andet år i træk
Steffen Olesen
30/11-2020 kl. 15:32

Hvis du havde set frem til at besøge Isle of Man i 2021 for at overvære det ikoniske TT racerløb og deltage i festlighederne – og allerede har bestilt færgebillet samt indkvartering – så er det nok en god ide at læse videre.
For arrangøren har desværre i dag meddelt, at arrangementet der skulle have være afviklet i perioden 30. Maj – 11. Juni 2021 er aflyst.

Årsagen til aflysningen er, som du nok allerede har gættet den igangværende Covid-19 pandemi.
Der findes endnu ikke noget om aflysningen af Isle of Man TT 2021 på IOMTT’s officielle hjemmeside, men som du kan se har arrangøren indledt med at dele den triste nyhed offentligt via sociale medier.
Og mon ikke også der snart bliver yderligere information tilgængelig via IOMTT’s hjemmeside.

Slået op af Isle of Man TTMandag den 30. november 2020

Du er naturligvis bekendt med at Isle of Man blev aflyst i år, og nu har arrangøren altså desværre set sig nødsaget til, at offentliggøre aflysning af det ikoniske racerløb for andet år i træk.

Det fortæller BBC
Isle of Man tiltrækker hvert år traditionelt i tusindvis af besøgende, og Enterprise Minister Laurence Skelly har i følge det engelske nyhedsmedie BBC News udtalt, at det er en logisk beslutning, at aflyse arrangementet for at beskytte de fastboende samt gæsterne.
Det kan du læse mere om her.
I samme artikel kan du også læse, at Laurence Skelly endvidere fortæller, at beslutningen er truffet meget tidligt, for at skabe sikkerhed samt klarhed over situationen for alle involverede.
Af samme artikel fremgår det også, at flytning af arrangementet til et senere tidspunkt på året er udelukket på grund af kompleksiteten og risikoen ved at afvikle arrangementet udenfor den normale tidsramme.

Breaking news❗️ The 2021 Isle of Man TT has been cancelled due to the ongoing coronavirus pandemic 👉 bbc.in/2JnMyGC #bbcbikes

Slået op af BBC BikesMandag den 30. november 2020

Hør interviews på Manx Radio
Nyheden finder du også på Manx Radio the nation’s station, hvor du i artiklen der er linket til kan afspille lydfiler hvor Enterprise Minister Laurence Skelly i det ene klip fortæller om beslutningen, og de voldsomme økonomiske konsekvenser aflysningen får.
I det andet lydklip lover ministeren dog også, at Isle of Man TT vender tilbage i fremtiden.

Betaling for færgebillet refunderes
Hvis du allerede har bestilt færgebillet til IOMTT 2021, så har en talsmand for Isle of Man Steam Packet Company erklæret, at kunderne er velkomne til at overføre en eventuel booking til 2022, eller alternativt få pengene tilbage.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start