Bimota KB4: Et smugkig på prisen - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Bimota KB4: Et smugkig på prisen

Bimota har offentliggjort den japanske pris på KB4
Steffen F. Olesen
21/12-2021 kl. 11:05

I november måned rejste MagaCin til Italien for endnu engang at snuse til de nye modeller, og selvom vi allerede havde set de fleste modeller præsenterer online, så er der nu noget over at kigge dem i øjnene.

En showstopper til dette års event var Bimota KB4, som vi bare må erkende er en svedent fed model, og det samme gør sig gældende for den nøgne søster KB4 RC.

Her på MagaCin kan du finde flere artikler som omhandler Bimota KB4, da producenten har været flinke til at levere billeder og videoer under udviklingen. Men selvom vi har leveret billeder og video af modellen, som er udstyret med en 1.043 kubiks rækkefirer fra Kawasaki Z1000, og også har fortalt, at den bliver et billigere alternativ til Bimota Tesi H2, så har vi endnu ikke kunnet snuse os frem til hvad den koster.

Det er stadig ikke muligt at give vor læsere en dansk pris, da vi desværre ikke har en dansk importør af de eksklusive italienske motorcykler, men for nylig snublede vi over den japanske pris, og selvom den ikke kan oversættes direkte til dansk, så giver den et meget godt billede af, at det bestemt ikke er en billig motorcykel.

Rejser du over på den anden side af kloden, og løber hen til nærmeste forhandler for at erhverve dig en anderledes udseende motorcykel, som er udstyret med de fineste komponenter fra blandt andre OZ, Öhlins og Brembo, så må du lette tegnedrengen for 4,378,000 yen, hvilket efter dagens kurs kan omregnes til 253.607 danske kroner.

Så du kan nok forestille dig, at man bør være på god fod med bankrådgiveren inden et eksemplar bestilles hjem til indregistrering i lille Danevang.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start