247 hk til 173 kg i ny Ducati Superleggera V4 Centenario - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

247 hk til 173 kg i ny Ducati Superleggera V4 Centenario

Den eksklusive jubilæumsmodel som produceres i et begrænset oplag på 500 eksemplarer plus 100 Tricolore udgaver, er som verdens første udstyret med kulfiberkeramiske bremseskiver godkendt til gadebrug.
27/03-2026 kl. 23:55
Anslået læsetid: 11 Minutter

Efter et par spændingsopbyggende videoer og en italiensk timing, der fik nogle af os til at kigge en ekstra gang på uret, har Ducati nu officielt præsenteret Superleggera V4 Centenario.
Og har traditionen tro delt en præsentationsvideo, som kan ses umiddelbart under disse linjer.

Videoen som byder på det første glimt af den lidt forsinkede jubilæumsmodel, der produceres i et begrænset oplag på 500 eksemplarer plus 100 eksemplarer i Tricolore udgave, er desværre ikke specielt informativ, men det kan der heldigvis rådes bod på.

Efter velkendt forbillede

Både 100-årsjubilæet og modelnavnet taget i betragtning, er der som forventet ikke sparet på noget som helst, og hvis du har fulgt MagaCins tidligere dækninger af Superleggera-modeller med den hundedyre hundedyre 1199 Superleggera fra 2013 til den svinedyre V4-udgave i 2020, der kostede næsten to millioner, så kender du opskriften på super-lette motorcykler fra Ducati.

Opdateret kogebog

V4 Centenario er dog kreeret efter en opdateret kogebog, hvor der er skruet yderligere en tak op for de fineste ingredienser og kokkekunsten.
Resultatet er blandt andet en vægt uden brændstof på beskedne 173 kg, der kan reduceres til 167 kg, hvis det medfølgende racing-kit monteres.
Og derudover boostes motoren, der i standardtrim leverer 228 hestekræfter til 247 hk med kittet.

Verdens første

En ydelse af den karakter kræver gode bremser, og derfor er Ducati Centenario V4 som verdens første motorcykel udstyret med 340 mm Brembo Hyction carbon-ceramic bremseskiver, der er godkendt til gadebrug.
Bremseskiverne alene byder på en vægtbesparelse på 450 gram pr. styk sammenlignet med pendanten i stål, og bremseklodserne der er monteret i de helt nye Brembo GP4-HY bremsecalipere, er specialudviklet til formålet.

Verdens første carbonkeramiske bremseskiver godkendt til gadebrug

Kulfiber overalt

Kulfiber er ikke bare brugt hist og her, men nærmest overalt i både et 17% lettere stel, Öhlins NPX 25/30 forgaflen med yderben i kulfiber, som er 8% lettere end på Panigale V4 R, og i fælgene som er lettet for 300 gram sammenlignet med Ducati Panigale V4 S Carbon.

Vi skal vel have med som en indskudt bemærkning, at Öhlins TTX36 GP LW bagdæmperen er udstyret med ventiler fra MotoGP, og at linkforbindelserne er fremstillet i titanium.

Med ovenstående eksempler på udviklingsafdelingens fokus på vægtoptimering og brugen af det stærke og lette kulfiber efterlades man nærmest med indtrykket af, at Ducati har kigget på hver eneste komponent og spurgt sig selv:
Kan vi også lave den her i kulfiber?

Svaret har tilsyneladende i rigtig mange tilfælde være ja.

Forgaffel med yderben i kulfiber

Aerodynamik med racer-DNA

Udover den udstrakte brug af kulfiber er der for aerodynamikkens vedkommende klare referencer til Ducatis MotoGP-maskiner. Så modellens winglets er altså ikke bare til pynt, men bidrager aktivt til stabilitet og downforce under nedlægning, når tempoet ryger i vejret.

Teknologi der for få år siden var forbeholdt fabriksracere, er således nydeligt integreret i en model, der kan udstyres med nummerplade.

Opgraderet Desmosedici Stradale V4 med et ekstra twist

Inspirationen fra racing understøttes af, at Ducatis ingeniører har fået frie hænder til at forvandle mærkets velkendte 998 cc Desmosedici Stradale R motor til en endnu skarpere udgave specifikt til V4 Centenario.
Boringen er bevaret, men slaglængden er øget fra 48,41 mm til 53,5 mm i Desmosedici Stradale R 1100, som iøvrigt er 3,6 kg lettere end motoren i Panigale V4 med tørkobling.

Modificeringen forbedrer ifølge Ducati momentet og giver mere power i mellemområdet, men uden at gå på kompromis med evnen til acceleration.

Vægtreduceringen af motoren skyldes blandt andet udstrakt brug af titanium, lettere bolte og redesignede interne komponenter som krumtappen, hvor kontravægtene i stål er modificeret og har fået wolfram-indsatser, der har en langt højere massefylde end stål.
Det betyder oversat til almindeligt dansk lavere roterende masse og en mere omdrejningsvillig motor med hurtigere respons.

Guf for feinschmeckere

Hvert stempels olie- og skraberinge er såkaldt box-in-box løsninger, der sikrer de rette præcisionstolerancer, og stemplets krydspind er vokset i størrelse til 18 mm for at håndtere den ekstra belastning.

Topstykket bevarer konfiguration fra 998 cc Desmosedici Stradale R med 34 mm indsugningsventiler i titanium og 27,5 mm udstødningsventiler i stål, men det er vel overflødigt at tilføje, at ventilernes “halvmånelåse” er fremstillet i titanium.
Tjek af knaster og ventiljustering udføres naturligvis af kvalificerede teknikere, som efterfølgende kvitterer for jobbet med en personlig signatur.

Jobbet kræver en underskrift

Som en afrunding på motoren er det værd at bemærke, at brændstoffet tilføres fra 56 mm spjældhuse i stedet for de kendte 52 mm, og at udstødningssystemets manifolde med en diameter der er vokset til 41,7 mm selvfølgelig også er fremstillet i titanium.

Ducatis ingeniører har tydeligvis lagt sig i selen for, at få effekten på det absolutte topniveau. Kombineret med den lave vægt begynder vi at nærme os noget, der mest af alt ligner en vaskeægte racer med lygter, spejle og nummerplade.

Beauty designed by the wind

Sådan lyder overskriften i det lange afsnit fra Ducati, der blandt andet beskriver, at æstetik og aerodynamik forenes i V4 Centenario.

Både modellens winglets og de såkaldte Corner Sidepods er hentet direkte fra mærkets Panigale V4 R Superbike. Men hvis vi scroller lynhurtigt gennem den lange tekst, ser vi blandt mange nedslagspunkter, at både kåbe, skærme, tank-cover, luftkanaler, tandhjulsdæksel, nummerpladeholder og alt muligt andet er fremstillet i kulfiber.

Derudover bekræfter listen over billet-dele i aluminium – hvor de enkelte komponenter er skåret ud af den samme blok – ingeniørernes intense fokus på optimering og eksklusive detaljer. Som blandt andet omfatter kølerdæksel og forgaffelbroer, hvor den øverste er lasergraveret med hver enkelt models specifikke nummer.

Så bliver et kølerdæksel vist ikke meget finere

MotoGP elektronik

Elektronikken på Superleggera V4 Centenario repræsenterer ifølge Ducati højdepunktet for excellence på motorcykler godkendt til gadebrug.
Fundamentet er hentet fra Panigale V4 R, men er rekalibreret, beriget, og forfinet til V4 Centenario med den seneste generation af Ducatis Ducati Vehicle Observer DVO.

Både Ducati Traction Control (DTC), Wheelie Control (DWC), Slide Control (DSC) og Ducati Power Launch (DPL) byder på en mere præcis håndtering af opgaverne takket være nye algoritmer.
Cornering ABS inkluderer nu i tillæg til RaceBrake Control og Road eCBS den nye Engine Brake Control DVO, som introducerer Dynamic Engine Brake (DEB) funktionen.

Sidstnævnte justerer automatisk motorbremsen ved brug af bagbremsen for at maksimere baghjulets greb i underlaget baseret på, hvor hårdt det er belastet.
Derudover assisterer DEB under indbremsninger til sving med aktivering af bagbremsen, selv når bremsegrebet til forbremsen er sluppet.
Men andre ord assistance til at køre som professionelle racerkørere, så svingene kan tages skarpere.

Tøver du alligevel lidt med at bestille et eksemplar, så læs endelig videre.

The collectors’ box

Leveringen af din nye Superleggera V4 Centenario bliver lige så usædvanlig og eksklusiv som motorcyklen selv. Modellen leveres nemlig i en såkaldt The collectors’ box i træ, og med samtlige af de 500+100 eksemplarer følger naturligvis også et ægthedscertifikat, som naturligvis opbevares i sin egen lille specielle kasse.

Derudover medfølger et dedikeret dækken samt både for- og baghjulsløfter lakeret i matsort.
Men der stopper festen ikke.
Inkluderet i det medfølgende grej finder du nemlig også racing-kittet til banekørsel, med Akrapovič racing udstødning og DAVC Race Pro software plus en lavere kåbe, samt beskyttelse til generatordæksel og bagsvinger, der naturligvis også er fremstillet i kulfiber.

Transportkassen med det fine navn indeholder også et kit til at fjerne forlygte, støtteben, nummerpladeholder og blinklys, så modellen er klar til gadebrug. Det fuldendes af det medfølgende billet-tankdæksel, en bremsegrebsbeskytter, en vedligholdelses-oplader til batteriet og et racing sæde i neopren.

Ekstra

Ønsker du alligevel at spytte lidt ekstra i bøssen, er det muligt at tilkøbe en eksklusiv styrthjelm og læderbeklædning, der matcher din nye motorcykel og som er forbeholdt ejere af Ducati Superleggera V4 Centenario.

Pris og tilgængelighed

Ducati har desværre endnu ikke frigivet priserne for dagens nyheder, men sædvanligvis pålidelige kilder nævner beløb på €150.000 til €200.000. Det svarer i runde tal til et sted mellem 1,2 og 1,5 mio. danske kroner.

Vi har i skrivende stund ingen forventning om, at Ducatis prislister bliver opdateret med dagens nyhed, så vi opfordrer til, at du henvender dig til din lokale Ducati-forhandler hurtigst muligt, hvis du vil sikre dig et eksemplar.

Yderligere info?

Vil du vide mere om den nye Ducati Superleggera V4 Centenario, så kan du læse mere her, og selvfølgelig også se listen over Main Standard Equipment nedenfor.

  • Desmosedici Stradale R 1100 engine, 1103 cc
  • Titanium intake valves
  • Hand-adjusted desmodromic valve train with nameplate and fitter’s signature
  • Lightweight crankshaft with tungsten inserts
  • Lightweight two-ring pistons with 18 mm piston pin
  • Titanium connecting rods
  • Titanium engine bolts
  • Maximum Power of 228 hp @ 14,500 rpm (247 hp @ 14,750 rpm with racing exhaust)
  • Maximum Torque of 117.6 Nm @ 10,500 rpm (126.3 @ 12,500 with racing exhaust)
  • Wet weight without fuel: 173 kg (167 kg with racing exhaust)
  • Ducati Racing Gearbox with Ducati Neutral Lock
  • STM Revo clutch
  • Carbon fibre front frame
  • Carbon fibre rear frame
  • Carbon fibre double-sided swingarm
  • Öhlins NPX25/30 Carbon pressurised fork with carbon fibre outer tubes and billet fork bottoms
  • Öhlins TTX36 GP LW shock absorber with lightweight special steel spring
  • Dedicated carbon fibre wheels
  • Brembo braking system with Hyction 340 mm carbon-ceramic discs and GP4-HY billet monoblock calipers
  • Latest-generation electronics package with 6D IMU: four-level cornering ABS; Ducati Traction Control (DTC) DVO; Ducati Wheelie Control (DWC) DVO; Ducati Slide Control; Ducati Power Launch (DPL) DVO; Ducati Quick Shift (DQS) 2.0; Engine Brake Control (EBC) DVO with Dynamic Engine Brake (DEB) strategy.
  • Akrapovic racing exhaust with DAVC software and dedicated calibration ***
  • Dedicated lower fairing ***
  • Open carbon fibre clutch cover ***
  • Swingarm protectors
  • Alternator cover protector
  • Headlight, side stand, number plate holder and indicators removal kit ***
  • Machined aluminium racing fuel cap ***
  • Brake lever guard
  • Battery charger
  • Neoprene racing seat
  • Dedicated wooden crate
  • Dedicated paddock stands, mat and motorcycle cover

Del med en ven