2023 Yamaha MT-07 og MT-125 - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

2023 Yamaha MT-07 og MT-125

En lille håndfuld 2023 opgraderinger til begge modeller.
CO
26/10-2022 kl. 06:00

Vi nærmer os med raske fjed efterårets store mc-messe EICMA i Italien, hvor vi med garanti introduceres for helt nye 2023 modeller fra flere forskellige mærker.
Men selv om det naturligvis er vildt spændende at se helt nye modeller præsenteret live, så er det faktisk heller ikke så tosset endda at se de 2023 modeller på nært hold, som allerede er debuteret officielt.
Til sidstnævnte kategori hører 2023 udgaverne af Yamaha MT-125 og Yamaha MT-07, for begge årsnyheder blev nemlig præsenteret officielt i går.

Lad os uden videre omsvøb starte med præsentationsvideoen for den evigt populære Yamaha MT-07.

Det fremgår tydeligvis af videoen herover, at Master of Torgue Yamaha MT-07 stadig bekender sig til mørkets kræfter og The Dark side of Japan, men derudover byder videoen ikke på voldsom megen information om, om hvad der er nyt på MT-07 til 2023.
Og det er der måske en god grund til.
For i den tilhørende pressemeddelelse oplyser Yamaha om, at MT-07’eren “Efter at have været øverst på salgslisterne i et årti har MT-07 ikke brug for megen præsentation”.
Ja, MT-07’eren er kendt af alt og alle, og man kunne spekulere i, at Yamaha har haft sloganet if it ain’t broke don’t fix it med i overvejelserne for 2023 udgaven.
Nyhederne til 2023 for MT-07 som vist ikke er helt uoverskuelige, får du i punktform lige nedenunder.

  • 5″ TFT-farveinstrumentering
  • Skift mellem “Street”- eller “Touring”-visning
  • Smartphonetilslutning med MyRide-app
  • Forberedt til montering af Quick Shift

Følg opfordringen til at finde dit eget mørke ved at læse mere om 2023 Yamaha MT-07 på Yamaha’s danske website, som allerede er opdateret med nyheden.
Men det var ikke blot 2023 udgaven af Yamaha MT-07 der blev præsenteret i går.

2023 Yamaha MT-125
Med sit spændstige, flotte design og Yamaha Hyper Naked-seriens DNA i en maskine, der giver rigtig meget for pengene er MT-125 en af de bedst sælgende modeller i sin klasse.
Til 2023 opgraderes MT-125, der er populær hos en lang række kunder fra dem med A1-kørekort til mere erfarne kørere, der vil have en karakterfuld letvægtsmaskine, med en ny 5″ TFT-farveskærm med smartphonetilslutning.

Forfinet udstyrsniveau
Sådan står der i pressemeddelelsen for 2023 udgaven af Yamaha’s væsentligt mindre Master of Torque, hvor japanerne selvfølgelig også delte en præsentationsvideo i forbindelse med lancering af nyheden.
Og pressemeddelelsen fortsætter med at informere om, at:- MT-125’eren har allerede en omfattende specifikation, herunder en 125 cc motor med momentforøgende variabel ventilaktivering (VVA) samt en slipperkobling, upside-down forgaffel og skivebremser med stor diameter.
Til 2023 er MT-125’s udstyrsniveau yderligere forfinet med et nyt traction control system, som giver køreren en endnu højere grad af sikkerhed og kontrol.

Se videoen 2023 Yamaha MT-125: Darkness is the Next Level.

Nogle vil måske finde videoen 2023 Yamaha MT-125: Darkness is the Next Level knap så dyster og mere underholdende end videoen for 2023 Yamaha MT-07.
Men titlen angiver jo selvfølgelig også, at man med en Yamaha MT-125 først avancerer til mørket på næste niveau.
Det får man hjælp til med de nye 2023 features du ser i punktform herunder.

  • 5″ TFT-farveinstrumentering
  • Smartphonetilslutning med MyRide-app
  • Traction control system

Måske ikke de store nyheder på begge modeller, men Yamaha fortæller også i pressemeddelelsen, at MT-serien, der er inspireret af den alternative motorcykelkultur karakteriseret ved Dark Side of Japan-filosofien, har opnået 10 års vedvarende succes på det europæiske marked.
Med mere end 420.000 solgte enheder har disse Yamaha Hyper Naked-maskiner skabt deres helt egen subkultur af MT-kørere, der er blevet inspireret af den rå tiltrækning og fantastiske præstationsevner i den virkelige verden.

Så der er måske en rigtig god grund til, at Yamaha passer på med ikke at ændre for meget på en populær opskrift.

Del med en ven

2 personer snakker om “2023 Yamaha MT-07 og MT-125

Skriv et svar

Giver børn en ny start