Rea rammer historisk milepæl - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Rea rammer historisk milepæl

MotorLand Aragon blev stedet, hvor Jonathan Rea igen skrev historie
Steffen F. Olesen
24/05-2021 kl. 13:22

Jonathan Rea fortsætter, år efter år, med at skrive sit navn ind i historiebøgerne.
Den 34-årige racerkører fra Storbritannien, gjorde sig denne weekend, under løbet på Aragon, til den første WorldSBK-kører i historien med 100 sejre i en enkelt klasse på CV’et.
Sådanne titler har, ind til nu, udelukkende været kædet sammen med kørere som Giacomo Agostini og selvfølgelig Valentino Rossi.

Legendariske Agostini’s sejre i 350cc og 500cc klassen strakte sig over en periode på 11 år, hvor de i alt 122 førstepladser banede vej for imponerende 15 VM-titler.
I en alder af 40 år, hvilket er utroligt gammelt for en racerkører, trillede Rossi i 2019 ud i Gran Prix start nummer 400, hvoraf 353 gav point og 115 endte på toppen af podiet.

Jonathan Rea’s vanvittige stime af sejre startede tilbage i 2009, som var hans første fulde WorldSBK-sæson, hvor han nappede sejren i løb 2 på Misano World Circuit på sin Honda.
Det blev til to førstepladser det år, og året efter fordoblede han antallet, da han foruden førstepladserne på Brno og Nürburgring, nappede en sensationel dobbeltsejr på TT Circuit Assen.
Det år sluttede Rea 4’er i den samlede stilling.

Siden da er det gået rigtig stærkt, og jo flere år der gik, jo flere sejre kunne der skrives på CV’et. Faktisk så mange, at undertegnede flere gange har hørt folk sige, at det ikke længere er sjovt at se Superbike, for man ved jo på forhånd hvem vinder.

Det er selvfølgelig noget pjat, for det er super fedt at se de hårde drenge give den gas, men også at opleve det store sammenhold mellem racerkørere.
Se bare videoen herunder, hvor flere af de store navne lykønsker Rea med den flotte bedrift:

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start