I dag åbnes ballet på Isle of Man - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

I dag åbnes ballet på Isle of Man

2024 IOMTT afvikles i dagene 27. Maj til 8. Juni, og der er lige som sidste år mulighed for at følge løbene live.
CO
27/05-2024 kl. 10:01

En del af MagaCin’s motorsports interesserede læsere satte formentlig kryds i kalenderen, da vi i August måned 2023 informerede om datoerne for dette års IOMTT.
Det skal dog ikke afholde os fra at bringe en påmindelse om, at årets hæsblæsende arrangement som det fremgår af IOMTT’s website indledes i dag, og forløber i perioden 27. Maj til 8. Juni.

IOMTT byder traditionelt på risikobetonet hardcore racing i flere forskellige klasser, på den fantastiske 37,73 miles lange Mountain Course, der er tilrettelagt på offentlige veje, og løbene kan lige som sidste år følges live med et 2024 TT+ LIVE PASS.

Ovennævnte giver adgang til at se årets løb live, overvære eksklusive interviews, følge et udvalg af såkaldte race highlights, se eller gense mere end 100 arkiverede racerløb og andet.

Udover muligheden for at følge 2024 IOMTT live kan 2024 IOMTT også følges på IOMTT’s officielle website samt via de sociale medier Facebook, Twitter med det nuværende navn X, og Instagram, og der kan ses videoklip med forskelligt indhold på IOMTT’s YouTube kanal, hvor man blandt andet kan se nedenstående nyligt delte video.

IOMTT er sædvanligvis garant både for vildt underholdende racerløb samt opsigtsvækkende overskrifter i globale medier, og det er slet ikke urealistisk, at der også sættes nye rekorder i år.

Hermed altså en lille påmindelse om, at det er i dag 2024 IOMTT løber af stablen.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start