Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

En ny konge har indtaget tronen

Fabio Quartararo pakker kronen ud af kassen, og fejrer sin VM-titel med stil. Men hvad er historien om den talentfulde franskmand?

Steffen F. Olesen
25/10-2021 kl. 09:33

Fabio Quartararo skrev i denne weekend noget helt specielt på sit CV; nemlig sin første verdensmesterskabstitel i MotoGP.
Under et dramatisk løb på Misano i Italien skrev Quartararo’s eneste titel-rival, Francesco Bagnaia, sig selv ud af ligningen, da han fra førerposition tabte motorcyklens forende.
Derved kan Fabio Quartararo, med Yamaha’s første VM-sejr siden 2015, kalde sig verdens første franske MotoGP verdensmester.

Hvem er Fabio Quartararo
Quartararo var kun fire år gammel da hans far Étienne – som er tidligere Verdensmester i 125cc – gav ham en Yamaha PW 50.
En historie som du måske har hørt før, da netop den lille PW’er har spillet en stor rolle i manges karriere både herhjemme og i udlandet.

Efter at have bålet rundt på den lille Yamaha i baghaven, begyndte Quartararo at køre lidt mere seriøst på små baner omkring sin hjemstavn Provence-Alpes-Côte d’Azur.
Her lærte han for alvor at mestre basale teknikker, før han vendte næsen mod Italien og Spanien for at konkurrere.

Succesen fik hurtigt ben at gå på, og der skulle ikke gå mange år før Quartararo kunne kalde sig for mester i 50cc, 70cc og 80cc.
Alt sammen noget som førte ham videre til en af indgangsklasserne til Moto3 – The Mediterranean Championship.
En naturlig oprykning til det spanske Moto3 – som i dag hedder FIM CEV Repsol – var det der skulle til, for at talentet virkelig kunne slå vingerne ud, og vise hvad han var gjort af, og herfra stak det helt af med kun få bump på vejen.

Quartararo vandt det der i dag hedder FIM Moto3 Junior World Championship som den yngste kører nogensinde, og året efter forsvarede han sin titel.
Den bedrift tillod ham at rykke op i “det rigtige” Moto3 tidligere end normalt, hvor han fortsatte sit høje tempo for Estrella Galicia.

Da han debuterede i Qatar sluttede han på syvendepladsen, men han skulle kun køre ét løb mere, før han fandt vej til podiet i Texas.
Samme år fulgte to top-6 placeringer, pole position på Jerez og hen smuttede til og med endnu engang op på podiet i Assen.

Rygterne begyndte at svirre; hvem var denne “nye Marquez”, men kort efter blev Quartararo sat lidt tilbage af en ankelskade efter et styrt på Misano, som gjorde, at han missede en del løb og derfor blev skubbet ned på tiendepladsen i den samlede stilling det år.

Herfra stod det klart for franskmanden, at der skulle ske noget drastisk, og med Éric Mahé som sin nye manager, rykkede Quartararo endnu en klasse op i 2017.
På det tidspunkt var Quartararo lidt under pres, for han havde lige haft en svær tid med en dårlig ankel og et ringe slutresultat i Moto3, men at rykke en klasse op var åbenbart det der skulle til.

I Moto2 blev det første løb også afholdt i Qatar, og her sluttede han igen på syvendepladsen – nøjagtig samme placering som til debuten i Moto3.
Men denne gang gik de efterfølgende løb ikke som tidligere, og sæsonen skulle vise sig, at være den mest udfordrende.
Det resulterede i, at teamet skiftede Quartararo ud med en anden kører året efter.

I 2018 fandt Quartararo et sæde hos Speed Up teamet i samme klasse, og her skulle han lige finde sin plads inden det hele klappede.
Sæsonen startede med en 20. plads i Qatar og en 22. plads i Argentina, men herefter gik det den rigtige vej; #15 på Circuit of The Americas, #10 på Jerez, #8 på Le Mans, afbrudt af en 11. plads på Mugello, men herfra skinnede solen på den unge rytter som fra en skyfri himmel.

På Catalunya nappede franskmanden sin første pole position i klassen, og herfra slap El Diablo for alvor Grand Prix-monstret løs! Ja, han satte endda en personlig rekord den weekend.
Ingen af konkurrenterne havde en chance mod Quartararo og det endte med, at han tog sin første Grand Prix-sejr med hele to og et halvt sekund ned til nærmeste modstander.
Herefter rykkede feltet til Assen, og Quartararo nappede endnu en sejr.

Sejrene og det høje tempo fik de høje herrer til at spærre øjnene op, og Yamaha-chefen, Lin Jarvis, offentliggjorde under arrangementet på Silverstone, at Quartararo skulle køre under Yamaha’s MotoGP-faner året efter.
Quartararo fortsatte den gode form sæsonen ud, og sluttede på toppen da han tog afsked med Moto2-raceren for at sætte kursen mod kongeklassen.

Vi som bruger lidt tid på at fornøje os med motorsport husker nok da Quartararo melde sig ind i kampen hos de hårde drenge, for det gik ikke stille for sig!
Det virkede som om, at alle undtagen Quartararo havde afholdt deres velfortjente vinterferie på sofaen. Der gik nemlig ikke længe før Quartararo havde etableret sig, og konsekvent var at finde forrest i flokken.

På Jerez snuppede han pole position som den yngste kører i klassen, og det gjorde han faktisk yderligere fem gange den sæson.
Han kæmpede også nogle helt fantastiske kampe mod den – dengang syvdobbelte verdensmester – Marc Marquez, og selvom debutanten ikke helt havde hvad der skulle til for at komme forbi, så udviste han bestemt vilje såvel som styrke.

Syv podieplaceringer, en femteplads i den samlede stilling og titlen som årets Rookie blev det til efter den første sæson… Og nå ja, så sluttede han naturligvis også øverst på listen over Independent Team-kørere.

Tiden gik, og historien omkring Rossi’s exit som du læst om flere gange her på siden, gav plads til at Quartararo kunne smutte ind som en brik i Yamaha’s fabriksteam, og vi kan vel kun sige, at pladsen er velfortjent.

I Twitter-opslaget herunder kan du se Quartararo’s vilde fejring af sin nye titel:

Skriv et svar