Hyldest til Fabio Taglioni - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Hyldest til Fabio Taglioni

Ducati åbner historiebøgerne med en lille videoserie dedikeret til deres vigtigste ingeniør gennem tiden
Mikkel Sølvkjær
21/09-2020 kl. 06:00

De fleste producenter har kloge hjerner og store hjerter bag sig; mennesker der efterlod afgørende indtryk, og gjorde en markant forskel for retningen, visionen og ikke mindst succesen i foretagendet.
Hos Ducati er Fabio Taglioni en af den slags mennesker; en pioner for firmaet hvis tekniske bedrifter rækker helt ind i materien af, hvad Ducati er for en størrelse den dag i dag.

Manden bag motoren – Ducati’s signatur

Taglioni blev født i 1920 og sluttede sig til den daværende radioproducent i 1954, hvor han stod i spidsen for den tekniske udvikling helt indtil 1989. Hans design af et desmodromisk ventilløftesystem er stadig at finde i Ducati’s nuværende modeller, og Fabio’s engagement i motorsport og udvikling kan kun beskrives med et enkelt ord – passion.
Med et hav af sejre på samvittigheden er en af mest kendte nok Mike Hailwood’s comeback ved Isle of Man TT i 1978 – som vi heldigvis får lov at se på film næste år.

Racing var drivkraften i Taglioni’s arbejde – han gik bort i 2001 i Bologna

Der er tidligere skrevet om de succesfulde bedrifter Taglioni foretog sig. Blandt andet i bogen “Taglioni And His World-Beating Motorcycles” af Mick Walker, skrevet i 2001, men nu er Ducati selv kommet på banen og har lanceret en lille perlerække af videoer som hyldest til legenden.

Al tale er på italiensk, men der er fine engelske undertekster og en masse gode billeder undervejs.
Foreløbigt findes der tre episoder af serien, og vi skal selvfølgelig nok opdatere jer, når alle videoer er lanceret – god fornøjelse:

Episode 1

Episode 2

Episode 3

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start