Nye CVO Harleyer får 121 Milwaukee Eight motor - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Nye CVO Harleyer får 121 Milwaukee Eight motor

Den nye større motor i de kommende CVO-modeller skulle angiveligt også få variabel ventilstyring.
CO
22/04-2023 kl. 15:56

I MagaCin’s artikel Nye energiske initiativer fra Harley-Davidson fra denne måned, kan du blandt meget andet læse om markeringen af det amerikanske mærkes 120-års jubilæum – der blev indledt i Januar med præsentationen Harley-Davidson Nightster Special og seks nye 120-års jubilæumsmodeller – du kan finde link til MagaCin’s artikel med beskrivelse af den kommende Europæiske Harley-Davidson 120-års Jubilæumsfest i Budapest, læse om den forestående etablering af en ny park med navnet The Hub ved hovedkvarteret i Milwaukee, finde reference til Harley-Davidson’s største og stærkeste motor nogensinde og meget andet.

Nu kan vi som en opfølgning på Harley-billeder fra hemmelig kilde fra sidste måned, og ikke mindst Harley-Davidson bossen Jochen Zeitz’s henkastede bemærkning om, at vi muligvis får flere nye Harley-Davidson modeller at se i år bringe en opdatering med yderligere nyt til torvs.

121 Milwaukee Eight motor
Der er nemlig efterhånden rigtig meget som taler for, at amerikanerne vitterligt senere i år lancerer en ny 121 Milwaukee Eight motor med variabel ventilstyring, der angiveligt finder vej til i hvert fald nogle af mærkets CVO eller Custom Vehicle Operations modeller.
Som eksempelvis en kommende 2024 CVO Road Glide- og en ny CVO Street Glide i samme årgang.
Det understøttes i hvert fald nu af lækket information og billeder fra de australske myndigheder.

Lækket dokumentation
Nogle af billederne der kan ses i galleriet over artiklen, er som du kunne læse her på MagaCin for en måneds tid siden angiveligt lækket fra en unavngiven kilde hos Harley-Davidson, imens andre og noget skarpere billeder angiveligt stammer fra de australske myndigheder.
Visse af billederne er videreformidlet af bloggeren Doktor Dan, og samtlige billeder er nu begyndt at florere på internettet.
Den nyligt lækkede dokumentation – hvor de kommende CVO Harley’er er anført som 2024 modeller – har for alvor sat gang i spekulationerne verden over, hvor YouTuberen InfamousCreep som et meget godt eksempel har gjort sig ulejligheden med at dele en video, hvor han påpeger visse ændringer på M8 motoren.
Derudover argumenterer han på linje med mange andre for, at den kommende nye 121 Milwaukee Eight motor er opgraderet med variabel ventilstyring.

Intet officielt er endnu undsluppet de hellige haller i Milwaukee, men det giver vel egentlig meget god mening, at Harley-Davidson skulle have yderligere en række spændende nyheder i godteposen i forbindelse med 120-års jubilæet.
På de lækkede billeder ses udover den nye større motor med 121 mærkningen også en del ændringer af den kommende CVO Street Glide’s såkaldte Batwing, med hvad der kunne være en kombination af nye køre- og blinklys på kåbens sider, ændret instrumentering og ny forlygte, en større køler pakket ind i plastic foran motoren, en redesignet mindre forskærm, CVO logoer på sidetaskerne og andet.

Hven kommer først?
Harley-Davidson har endnu ikke meldt noget officielt ud om hverken den nye 121 M8 motor eller de nye modeller.
Derfor kan det godt gå hen og blive lidt underholdende at følge, om samtlige detaljer vedrørende de ret interessante nyheder lækkes inden en officiel lancering af både den nye større opdaterede Milwaukee Eight motor og de kommende nye modeller.
Vi holder i hvert fald snuden i sporet.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start