Skarp dansk pris på ny Triumph 400 - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Skarp dansk pris på ny Triumph 400

To nye Triumph modeller med potentiale til at blive rigtig store.
CO
26/10-2023 kl. 12:00

Årets mindste nyheder fra engelske Triumph Motorcycles har potentiale til at blive kæmpestore nyheder globalt, og kunne også sagtens gå hen og blive et hit i Danmark…
For prisen i Danmark holdes på et ret attraktivt niveau.

De nye Triumph Speed 400 og Triumph Scrambler 400 X blev præsenteret i Juni måned dette år, og Triumph Speed 400 som måneden efter ramte det indiske marked, kom lynhurtigt til at spille hovedrollen i et indisk eventyr, hvor de nationale kunder på blot 10 dage bestilte ikke mindre 10.000 eksemplarer af modellen.

De nye Baby-Triumph’s går tydeligvis deres sejrsgang i Indien, og samtlige motorcykeljournalister som indtil nu har prøvekørt modellerne, er svær begejstrede for både Triumph Speed 400 og Triumph Scrambler 400 X.
Ved frigivelsen af nyhederne på det indiske marked var der udbredt enighed om, at de nye engelske 400 kubikkere ikke blot var skelsættende, men også har sat barren så højt, at de er den nye målestok alle andre skal vurderes efter.

Det er værd at bemærke, at betegnelsen Baby-Triumph nok skal tages med et gran salt, da pålidelige kilder beretter, at ingen af nyhederne faktisk er så fysisk små endda, og reelt opleves som motorcykler i fuld størrelse.

Triumph Speed 400 har en opgivet totalhøjde på 1084 mm uden sidespejle, en akselafstand på 1377 mm, en sædehøjde på 790 mm og vejer 170 kg, imens Scrambler 400 X med en opgivet totalhøjde på 1169 mm uden sidespejle, en akselafstand på 1418 mm, en sædehøjde på 835 mm og en køreklar vægt på 179 kg er den største af de to.

Forskellen afspejles i forskellige priser for de to modeller, som kan ses i videoen nedenfor.

Prisen på grisen
Blandt vigtige salgsparametre for motorcykler er naturligvis prisen på grisen, og nu viser det sig, at de to nyheder ikke blot er økonomisk overkommelige på det indiske marked, men også bliver det med danske nummerplader monteret.

Det forlyder nemlig fra pålidelig kilde, at det er lykkedes at holde prisen på Triumph Speed 400 på beskedne Dkr. 69.995, imens den mere frivole søstermodel Triumph Scrambler 400 X slår en anelse større hul i sparegrisen med Dkr. 74.995,-.
Det må betegnes som særdeles attraktive priser for de to Triumph nyheder, som efter planen er tilgængelig for danske kunder i Januar 2024.

Endnu et par modeller noteret på listen over nyheder, der med 100% sikkerhed skal nærstuderes på EICMA, og som vi med stor forventning ser frem til at teste.

MagaCin holder dig opdateret på de seneste MC nyheder!

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start