Vind to billetter til Motorshow i Herning - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Vind to billetter til Motorshow i Herning

Vind to billetter til en valgfri dag på Motorshow d. 2.-4. februar.
Steffen F. Olesen
26/01-2024 kl. 09:09

Inden længe slår arrangørerne af det årligt tilbagevendende Motorshow i Herning dørene op til omkring 30.000 m2, som er fyldt med et væld af passionerede udstillere. Og her er det, set med vor læseres briller, naturligvis motorcyklerne der fortjener størst opmærksomhed; men de står jo også udstillet i den forreste hal.

Og der bliver masser at se på, for efter samtaler med flere af landets importører og forhandlere tegner der sig et billede af, at en stor del af 2024-nyhederne – som du måske så i vores rundtur på EICMA – faktisk når at komme hjem, så de er klar til messen.

Dertil har arrangørerne endnu engang sammensat et omfattende aktivitetsprogram, der eksempelvis omfatter præsentationer af årets nyheder på scenen og akrobatisk opvisning på både ét og to hjul med stuntkører Mike Jensen, Trial opvisning og selvfølgelig Yamaha Supercross.

Se det fulde program via linket her.

Ses vi?
De som før har besøgt messen i Herning er måske stødt på MagaCin, da vi sædvanligvis render rundt og skyder en stump video til siden her.
Men i år bliver det lidt anderledes; for MagaCin slår sig nemlig ned på stand 9502 i Hal M, hvor vi står klar til en snak med de forventede 30.000 besøgende om alt lige fra din nabos gamle havelåge eller din egen øjesten, til nyheder og vores egne personlige projekter, men også hvordan livet som motorcykeljournalist fungerer.

Og mon ikke der vil være et par konkurrencer at finde på MagaCin-standen også?

Vind to billetter
Som udstiller har vi fået stillet to voksenbilletter til en valgfri dag på Motorshow til rådighed, og dem udlodder vi til én heldig vinder som findes på mandag d. 29/1.

For at deltage skal du blot hoppe ind på vores Facebook side og smide en kommentar til konkurrence-opslaget, og eventuelt tagge den person du har lyst til at dele præmien med.
Når konkurrencen er slut trækker vi en tilfældig vinder blandt deltagerne, og denne får direkte besked samt offentliggøres i selvsamme opslag.

  • Billetterne har en samlet værdi af 320 danske kroner, og kan naturligvis ikke ombyttes til kontanter.
  • Billetterne gælder adgang for to voksne på en valgfri dag mellem d. 2. og 4. februar på Motorshow.
  • Billetterne skal afhentes i informationen ved siden af billetsalget i MCH.
  • Ved afhentning oplyser vinderen blot navn og at billetterne er udloddet af MagaCin. (Husk ID)

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start