Hvad er hurtigst - 2 eller 4 hjul? - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Hvad er hurtigst – 2 eller 4 hjul?

På legendariske Erzberg forsøger Red Bull, at svare på spørgsmålet der er næsten lige så gammelt som hjulet selv
28/06-2025 kl. 07:03
Anslået læsetid: 4 Minutter

De fleste, med blot svag interesse for motorer og mekanik, har sikkert prøvet at diskutere det i gode venners lag, eller som minimum brugt noget tankekraft på at fundere over det – hvad er egentlig hurtigst; en motorcykel eller en bil?
I de fleste tilfælde er det blevet ved snakken, og ikke testet i den virkelige verden.

Red Bull Motorsport har dog gjort mere end at snakke. For nyligt lod de en repræsentant fra begge verdener sætte hinanden stævne på det legendariske Erzberg, hvor det lige så sagnomspundne hard enduro løb, Erzberg Rodeo, bliver afholdt.

Det stævne er der kommet en forrygende video ud af, som du kan finde nederst i artiklen.

Mændene og maskinerne
Til at repræsentere bilerne, har Red Bull fundet Seth Quientero frem. Og har du fulgt bare en lille smule med i Dakar Rally de seneste par sæsoner vil du sikkert være bekendt med navnet.
Den unge amerikaner, årgang 2002, gjorde sig dog bemærket inden han dukkede op til race på den arabiske halvø.
Før han blev teenager, konkurerede han i UTV-løb på de hjemlige breddegrader.

Seth Quintero

I Dakar Rally begyndte han også i UTV’erne og blev den yngste etapevinder i løbets historie, men i 2024 tog han plads bag rattet i en Toyota Hilux – den hidsige af slagsen, som deltager i den prestigefyldte T1+ klasse. Netop samme slags Hilux, som kun deler navn med den du og jeg kan købe hos den lokale Toyota-forhandler, er af samme slags, som du kan se Quintero duellere med, i videoen nedenfor – en bil fuldstændig toptunet til race i ekstreme miljøer og ikke mindst til en pris i omegnen 500.000 dollars eller mere.

Lidt mere ydmygt er prisskiltet på den KTM som skal forsvare motorcyklernes ære i videoen. Her er tale om KTM 300 EXC, som blot koster godt 100 af de lange, og modsat Quientero’s Hilux kan købes, der hvor du ellers køber KTM motorcykler.
Det er selvfølgelig overvejende sandsynligt, at modellen som vi ser i videoen, er blevet opgraderet lidt, sammenlignet med standardversionen, men uomtvisteligt er det dog, at motorcyklernes repræsentant, er en lidt mere tilgængelig.

Manden som betjener den orange endorumaskine er ligesom Seth Quintero amerikaner. Carson Brown er årgang 1999, og som mange andre der lever af at køre ræs på motorcykel, begyndte han på en Yamaha PW 50. Spoler vi frem til 2018 gik han fra at være dygtig amatør, til at være fuldtidsprofessionel, og han har slået sine folder i blandt andet World Supercross.

Carson Brown i aktion

Brown er kendt for at gøre sig særdeles godt, når forholdene er særligt vanskelige, hvilket, ifølge ham selv, kan føres tilbage til hans hjemstavn i staten Washington, hvor det regner halvdelen af året, hvorfor han er vant til terrænmæssige udfordringer, af den våde og glatte slags.

Den unge amerikaner har også skabt sig et følge qua sine aktiviteter på Youtube, hvor han gør sig i alt fra imponerende kørevideoer over genoplivninger af gamle motorcykler.

Kamp over tre omgange
For at afgøre, om det er fire eller to hjul som er hurtigst dyster Toyotaen, KTM’en og de to amerikanere over tre discipliner. Først står den på dragrace af tre runder, hvor firehjulstrækkeren har en åbenlys fordel qua træk på alle fire hjul, men motorcyklen åbentlyst har en fordel, takket være sin lette vægt.

Hvad hjælper det at kunne køre hurtigt, hvis du ikke kan stoppe igen? I denne del af dysten gasser de to gutter hver deres maskine op til 100 km/t, hvorefter der skal bremses hurtigst muligt. Du skal se videoen for at finde ud af hvem der vinder, men vi kan afsløre, at der mere end seks mellem vinder og taber.

Fuld fart over feltet

Endelig skal der dystes i hvem der kan komme hurtigst rundt på en særligt tilrettelagt bane. Banen består både af snævre sving, en stejl opkørsel, og endelig mulighed for at holde kablet stramt / pedalen i bund hele vejen i mål. I denne disciplin er der ikke meget som adskiller sig de to duellanter.

Hvem tror du er hurtigst? Skriv endelig dit gæt i kommentarfeltet og se videoen bagefter. Ikke noget med at snyde.

Hvis du synes videoen herover var underholdende, så kunne du eventuelt også kaste et blik på Tesla vs. Zero – hvilken er hurtigst og Video: BMW M1000 RR, Porsche 911 Turbo S og Red Bull F1 racer.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2025