
Opdatering på Pierer Mobility AG og KTM
Den velorienterede MagaCin læser er bekendt med, at KTM befinder sig i et økonomisk uvejr, som har ført til et 90 dages pitstop og ydermere affødt den ærgerlige konsekvens, at KTM vil skilles fra MV Agusta.
Detaljer vedrørende afvikling af ægteskabet er endnu ikke uddybet i detaljer, men nu forlyder det i østrigske medier, at skilsmisseforhandlingerne desværre ikke er de eneste problemer på hjemmefronten.
Øverst ses et citat fra MagaCin’s artikel for få dage siden, der handlede om de oprørende forhold og usikkerheden blandt KTM’s medarbejdere. Men trods usikkerheden angående lønudbetaling, og at mange andre faktorer vedrørende KTM’s fremtid såsom fremtidig finansiering og skilsmissen fra MV Agusta også stadig er behæftet med en vis usikkerhed, så har KTM under hele forløbet med stor sikkerhed fastholdt fremtidig deltagelse i motorsport på højeste niveau.
I denne artikel giver vi et lille overblik over, hvad der i øjeblikket er op og ned på flere emner i en speget situation.
MV Agusta
Vedrørende skilsmissen fra KTM, har den italienske motorcykelproducent MV Agusta for nylig delt et såkaldt open letter, hvor der sættes ord på de nuværende omstændigheder.
MV Agusta fortæller blandt andet, at det er vigtigt at præcisere, at alle beslutninger, udvikling og operationer vedrørende det italienske mærke finder sted i Varese.
Bliv medlem af MagaCin
Få fuld adgang til Danmarks største nyhedssite om motorcykler.


