KTM 890 Adventure R som konge af mellemklassen

Med 2025 KTM 890 Adventure R bevarer producenten det der fungerer, og tilføjer blot lidt krydderi.
Anslået læsetid: 2 Minutter

Da MagaCin testede KTM 890 Adventure tilbage i 2021 lød dommen, at modellen dengang var en af de stærkeste kort blandt seriøst offroad orienterede adventurebikes, og sådan ser producenten også selv på deres mellemklasse eventyrer.

Faktisk beskriver KTM 890 Adventure R som værende kongen i sin klasse, og den blev skam ikke ringere da den til 2023 fik en ordentlig overhaling med et nyt friskt design, en ny instrumentering og en opdateret elektronikpakke.
Alt sammen noget som er videreført til KTM 890 Adventure R anno 2025, som ifølge KTM beholder sin plads på tronen.

Strategien for at beholde titlen som kongen af klassen er ifølge KTM, at bevare alt det som virker, og kun tilføje lidt krydderi. Og netop derfor ser følgende liste over highlights meget genkendelig ud:

  • Standard Connectivity Unit to enable KTMconnect 
  • KTM 450 RALLY-inspired bodywork with new graphics
  • Offroad-focused, lower windshield
  • Single-piece seat
  • Proven WP XPLOR suspension
  • 5” TFT display with USB connection
  • ABS components with a 9.3 MP modulator
  • OFFROAD ABS linked with OFFROAD MODE and optional RALLY MODE
  • DEMO MODE functionality

Den skarpe KTM-tilhænger vil dog bide mærke i, at den øverste linje i listen er ny, da den nye eventyrlige 890’er som standard leveres en Connectivity Unit, som gør det muligt at koble dyret sammen med KTMconnect app’en.
Men bortset fra det, og et par nye klistermærker, er KTM 890 Adventure R altså den samme som sidste år.

Modellen triller af samlebåndet i indeværende måned, og skulle lande hos europæiske forhandlere i december.

Steffen F. Olesen
Skrevet af
Chefredaktør

Steffen er en passioneret motorcyklist, der har været så heldig at kunne kombinere sit arbejde med sin hobby. Han har beskæftiget sig med tohjulede motorkøretøjer lige siden, han som 10-årig fik en Kreidler Florett af sine forældre. Siden da har Steffen levet i overhalingsbanen, med olie under neglene og en stor nysgerrighed efter, hvad der rører sig i motorcykelverdenen – noget han nu videreformidler på MagaCin.dk.

Del med en ven

Skriv et svar