Hindring af udrykningskørsel er ikke vanvidskørsel

Siden vedtagelsen af loven om vanvidskørsel for et års tid siden, har der blandt landets befolkning hersket en del usikkerhed om, hvordan loven ville blive effektueret i praksis, og i hvilke tilfælde køretøjer anvendt til såkaldt vanvidskørsel ville blive endeligt konfiskeret.
Lovgivningen krænker efter visse juristers mening den grundlovssikrede private ejendomsret, beslaglæggelser af køretøjer med henblik på konfiskation har både medført, at beslaglagte køretøjer i visse tilfælde er returneret til ejeren, imens andre køretøjer er blevet endeligt konfiskeret.
Her på MagaCin kunne du i starten af måneden læse, at politiet siden loven trådte i kraft havde beslaglagt 996 køretøjer, og at det første leasede køretøj blev endeligt konfiskeret 1. April.

Gummi-lov?
Loven om vanvidskørsel er efter nogles opfattelse for vagt formuleret, og er i realiteten en såkaldt “gummi-lovgivning” som etaten kan bøje, vride og vende efter behov og/eller ønske.
Se eksempelvis nedenstående udsnit, der er sakset direkte fra retsinformation.dk.

2.1.1. Beslaglæggelse efter færdselslovens § 133 a, stk. 1
Der kan bl.a. ske beslaglæggelse i de tilfælde, hvor forseelsen er udtryk for en særlig hensynsløs tilsidesættelse af færdselssikkerheden, og det må anses for påkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser af færdselsloven.