Video: Yamahas nye V4 motor fyres af - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Video: Yamahas nye V4 motor fyres af

Yamaha er som bekendt i fuld sving med at udvikle en ny V4 motor, som kan høres i videoen, der viser V4 motoren i aktion under en nyligt afviklet test på Valencia.
CO
29/04-2025 kl. 08:01
Anslået læsetid: 2 Minutter

Der var en del af vores læsere, som for nogle dage siden brugte omkring 3 minutters tid på at læse, at Yamaha tester en nyudviklet V4 motor, og her bør vi nok en god ordens skyld som en lille indskudt bemærkning tilføje, at det ikke er helt korrekt at Yamaha tester én ny V4 motor.

For Yamaha tester nemlig ikke mindre end to forskellige V4 motorer, hvor den ene lever op til det nuværende reglement i MotoGP, og den anden V4 motor udvikles til det kommende reglement i MotoGP, som du kan læse mere om her på MagaCin i artiklen, Kommende ændringer i MotoGP.

Det er vildt spændende, når motorcykelproducenter udvikler nye motorer, og det er ret lækkert, når man både får lov til at se dem på nærmeste hold og lade hænderne glide over dem.
Men det fedeste er nok i virkeligheden, at høre dem blive fyret for vildt af, og selvfølgelig ultimativt selv at få lov til det.

Der er nok mange af os, som gerne havde overværet Yamaha’s nye V4 motor i aktion under den nyligt afviklede test på Valencia, men vi var desværre ikke selv til stede ved den lejlighed.
Det næstbedste må nok være en stump video, hvor man både ser og hører Yamaha’s nye V4 motor i aktion. Og minsandten om ikke sådan en video ligger frit tilgængelig på YouTube.

Tak til Paddock GP for at dele videoen med anstændig lyd, der giver et nogenlunde hæderligt indtryk af, hvordan Yamaha’s V4 lyder, når den fyres af.

Har du selv været tilskuer ved MotoGP, så ved du også, at lyden fra MotoGP racerne ikke retfærdiggøres på video. Men det er nu alligevel underholdende nok, at høre Yamaha’s nye V4 motor blive skudt af.

Vi ser frem til mere officielt fra Yamaha vedrørende den eller de nye V4 motorer, og holder naturligvis læsere opdateret straks der er nyt.

Den lyder da lidt sprød, gør den ikke?

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2025