Video: Motorcyklist vælter i overhaling

Rådet for Sikker Trafik deler video med motorcyklist som ender i grøften
Anslået læsetid: 1 Minutter

“Der skal ikke meget til, før det kan gå galt.
Det viser en video fra Østjylland, hvor en motorcyklist overhaler på en vej med dårlige oversigtsforhold.”


Sådan skriver Rådet for Sikker Trafik denne morgen i dagens nyhedsbrev, hvor de også fortæller, at motorcyklisten heldigvis slap uden alvorlige skader, men at situationen viser, at det er vigtigt at tilpasse hastigheden og køre efter forholdene.

Overskriften er direkte kopieret fra videoen på YouTube kanalen Dashcam Danmark – Rådet for Sikker Trafik, som Rådet for Sikker Trafik linker til i dagens nyhedsbrev, og som kan ses under dette afsnit.

Opfordringen til tilpasse hastigheden og køre efter forholdene giver formentlig ganske god mening for de fleste motorcyklister, og Rådet for Sikker Trafik er såmænd også leveringsdygtig i flere gode råd og nyttig information for motorcyklister.
Eksempelvis på denne side med artiklerne Motorcyklens sikkerhedsudstyr, Personligt sikkerhedsudstyr og Motorcykelhjelm hvor man kan få gode råd til at vælge den rigtige motorcykelhjelm.

Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside finder du under menuen Råd og Viden sektionen Motorcykel, med undermenuerne Færdselsregler og Sikkerhed.
Rådet for Sikker Trafik er ligeledes aktiv både på Facebook, Twitter, Instagram samt YouTube, og altså og på ovennævnte YouTube kanal Dashcam Danmark – Rådet for Sikker Trafik.

Carsten Olesen
Skrevet af
Journalist

Carsten har skruet i og kørt på et væld af forskellige motorcykler i mere end 40 år, og har gennem utallige oplevelser på både landevej og racerbaner over hele verden, samt som instruktør på flere hundrede kørekurser, erhvervet sig en enorm viden om, hvordan motorcykler fungerer, og hvordan de håndteres.
Den viden bruger Carsten fra tid til anden, når han skriver en historie på MagaCin, hvor han konsekvent formår at koble nyheder sammen med sine egne oplevelser fra et langt liv som motorcyklist.

Del med en ven

Skriv et svar