Video: Lovlig vanvidskørsel på Isle of Man - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Video: Lovlig vanvidskørsel på Isle of Man

Oplev en fuldstændig vanvittig, men spektakulær, omgang på Isle of Man på nakken af en Honda Fireblade.
Steffen F. Olesen
13/06-2023 kl. 10:12

Isle of Man Turist Trophy har gennem uhyggeligt mange år gået under betegnelsen verdens farligste racerløb, og det er der en rigtig god grund til. For siden sin spæde start i 1907 er der sket mere end 250 ulykker med fatal udgang, hvilket omregnet til et gennemsnitligt antal dødsfald pr. år overstiger to.
Men hvorfor bliver folk så ved med at bakke op omkring sådan et arrangement, når der forud for hver løbsuge groft sagt er underskrevet to dødsdomme?

Det kan der i sagens natur være mange grunde til, og hver enkelt deltager, ansatte og tilskuer har uden tvivl sin egen. Men et bud kunne være, at Isle of Man TT ikke blot handler om at køre stærkt rundt på en ø uden at komme i spjældet for vanvidskørsel, men derimod at samle et fællesskab på mere end 50.000 personer til et brag af en fest, hvor én fælles passion er i højsædet og at hylde motorcyklisme.
Og så er det jo en fantastisk mulighed for de deltagere, som bare er bygget anderledes, og ganske enkelt ikke kan få nok af adrenalinen.

Det kan på skrift være svært at forklare fornuften i at fortsætte arrangementet på trods af den kedelige statistik, så måske dokumentaren Closer To The Edge giver et bedre billede af, hvordan deltagere, arrangører og tilskuere tænker.

Du kan se dokumentaren helt gratis på YouTube via linket her, og fra tid til anden også på flere streaming tjenester.

Isle of Man TT 2023
Set med de positive briller, så er Isle of Man TT et sted hvor det er lykkedes, at samle superhelte fra hele kloden på én og samme scene. Og i år kunne tilskuerne endnu engang opleve nogle af de helt store navne slå sig løs over omkring 60 kilometer med hanen i bund, hvor Peter Hickman nappede sin Isle of Man-karrierers 13. sejr og satte rekord for hurtigste åbningsomgang med en gennemsnitsfart på 217 km/t.
Og hvis du synes, at det lyder vildt hurtigt, så har du ret..!

Det er de færreste der ikke er klar over, at det går afsindigt stærkt på Isle of Man; det har du garanteret også set i flere videoer på nettet, hvor deltagerne brager så hurtigt forbi tilskuerne, at kameraerne næsten ikke kan opfange kørerne.
Men hvordan ser det egentlig ud fra pilotens sæde?

Det kan du måske danne dig et billede af i videoen nedenfor, hvor vi får en tur rundt på banen i selskab med Davey Todd på nakken af en Honda CBR1000RR-R, som gør brug af samtlige 215 hypper, og gentagende gange kommer så tæt på kanten, at selv de mest garvede motorcyklister håber på, at der ligger et par ekstra underhylere i kufferten.

Bliv abonnent og få ubegrænset adgang til alle nyheder, tests, videoer og fordele på DK’s hurtigste MC-medie

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start