Video: 10.000 m2 MC Messe i weekenden

Et lille smugkig på hvad der venter i weekenden.
Anslået læsetid: 1 Minutter

I denne weekend afvikles hvad der med rette kan kaldes årets største danske MC Messe, hvor mere end 50 udstillere tropper op med motorcykler, råd og vejledning, udstyr, tilbehør og alt derimellem.
Og nedenfor får du et lille smugkig på hvad der venter i de rustikke lokaler på Otto Busses Vej nær Fisketorvet i København.

På MC Messen er der – som du kan se – lagt i ovnen til den helt store guldmedalje, og MagaCin er naturligvis på pletten med en stand lige inden for døren, hvor vi står klar til en hyggesnak om alverdens motorcykelrelaterede emner, og om hvordan livet som motorcykeljournalist ser ud.

Så er du i snakkehumør, trænger du til at hvile fødderne efter at have travet de godt 10.000 MC Messe rundt, eller føler du at der er en lille skribent gemt inde i dig? Så sving endelig forbi MagaCin standen, hvor du foruden ovenstående måske også kan score dig en lille beskeden gave, som kan benyttes ved den nært forestående sæsons mange ture på motorcykel, og ikke mindst et knaldgodt tilbud på 3 måneders fuld adgang til Danmarks hurtigste MC-medie.

Steffen F. Olesen
Skrevet af
Chefredaktør

Steffen er en passioneret motorcyklist, der har været så heldig at kunne kombinere sit arbejde med sin hobby. Han har beskæftiget sig med tohjulede motorkøretøjer lige siden, han som 10-årig fik en Kreidler Florett af sine forældre. Siden da har Steffen levet i overhalingsbanen, med olie under neglene og en stor nysgerrighed efter, hvad der rører sig i motorcykelverdenen – noget han nu videreformidler på MagaCin.dk.

Del med en ven

Skriv et svar