Symfoni i høje omdrejninger

Jo, lyden af motorcykler ER musik. Beviset er her
Anslået læsetid: 1 Minutter

Lyden fra udstødningsrør og indsugning er den skønneste musik. Det ved enhver motorcykelejer, og ve den som siger det blot er larm og lyder som en plæneklipper.  Men hvorfor så ikke sætte motorcykler til at lave korsang, eller endnu bedre, bruge dem som symfoniorkester?

Det er lige præcis hvad den hollandske musiker Dominic Seldis gjorde, da han som dirigent producerede en version af “Also Spracht Zarathustra” (I ved, den fra Rumrejsen år 2001) med en samling motorcykler i høje omdrejninger. Bas var naturligvis store tocylindrede, mens sopran var vrælende rækkemotorer. Og så fremdeles.

Hele eventen er lavet for at promovere Distinguished Gentlemans Ride (DGR), som afvikles om få dage. To af “musikanterne” er i øvrigt overlevere af kræft, hvilket er relevant, da DGR arbejder for at samle midler mod prostatakræft. Men fra i år også med fokus på det mentale helbred.

Du kan se mere om DGR, eller måske lave en sidste-øjebliks-tilmelding her.

Mathias B. Høj
Skrevet af
Journalist

Mathias har skrevet bredt om både motorcykler og biler på MagaCin, hvor han har dækket alt fra nye modeller og teknik til udstyr, tests og de mere skæve historier fra den motoriserede verden.

Fælles for artiklerne er en nysgerrighed på alt med motor og hjul og en uhøjtidelig tilgang til stoffet. For selv om teknik, specifikationer og fakta skal være på plads, må det også gerne være underholdende at læse om.

Del med en ven

0 personer snakker om “Symfoni i høje omdrejninger”

Skriv et svar