Svartpilen på afveje - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Svartpilen på afveje

Husqvarna Svartpilen 401 er måske ikke lige så stor en ballademager som KTM 390 Duke, men den kunne alligevel ikke holde sig i skindet
Steffen F. Olesen
03/08-2021 kl. 10:31

Da MagaCin første gang stiftede bekendtskab med Husqvarna Svartpilen 401 i 2014, var både den og Vitpilen stadig på et koncept-stadie, og som du kan se i videoen herunder, så modellerne lidt mere futuristiske, end dem vi ser på gaden i dag.

Konceptmodellerne vi så på EICMA for år tilbage, var blandt andet udstyret med et par frække fodhvilere som matchede motorens gyldne farve, en flot integreret oplagt udstødning og en massiv LED-ring rundt om forlygten, som bidrog til det futuristiske udtryk.

De produktionsklare modeller kom, traditionen tro, ikke helt til at ligne konceptet, men overraskende meget blev faktisk videreført til de gadeklare maskiner.

Videre i teksten
Der skulle gå endnu to år før MagaCin fik bekræftet, at modellerne langt om længe ville ramme markedet, men først midt i Marts 2018 kunne vi dele den glædelige nyhed, at Svartpilen og Vitpilen ville lande i Danmark måneden efter.
Samme år røg Svartpilen 401 naturligvis en tur gennem redaktionens testmølle.

Som du kan høre i videoen du finder via ovenstående link, er testpiloten yderst begejstret over endelig at få lov til at køre den lille pil, men kan samtidig ikke lade være med, at sammenligne den med KTM 390 Duke, da stel og motor kommer fra samme hylde.

Derfor kunne man umiddelbart mistænke Husqvarna’en for, at være lige så stor en ballademager som den lille Duke, men under testen viste det sig ikke helt at være tilfældet.

Ballade, ballade, ballade
KTM’s Duke-serie er nogle seriøse hooligans som lægger op til drengestreger, og her er Husqvarna’s pile altså en anelse mere “fornuftige”. Men bare fordi de små pile er knap så svingglade som Duke’en og gør sig bedre i byen, betyder det så, at de slet ikke er med på noget sjov?
Svaret til ovenstående er ganske enkelt, NEJ!

Se bare videoen herunder fra Husqvarna’s officielle Instagram side, hvor et par gæve gutter har forvildet sig ud på hvad nogle vil betegne som usikkert underlag.

Og nu du er i gang med Instagram, så smut da lige forbi MagaCin’s profil og klik på den blå knap.

På vores Instagram profil vil du kunne finde alle mulige former for motorcykelrelateret indhold som billeder, videoer, teasers, afstemninger og meget mere.

Her har du også mulighed for, at få en tur bag scenen.
På vores Instagram profil vil vi bestræbe os på, at afsløre lidt af det der sker bag kameraet, men også give dig et indblik i hvad vi er i gang med at teste.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start