
Spritny racerbane på trapperne
I December måned sidste år kunne du i artiklen Helt ny racerbane i 2021 WSBK kalenderen læse, at Mandalika International Street Circuit i Indonesien får sin debut i WorldSBK kalenderen i år, men kun hvis den når at blive godkendt inden løbsstart d. 12. November.
Og det ser det altså ud til at den gør.
I April måned i indeværende år besøgte repræsentanter fra Dorna og FIM det nye baneanlæg, og de var imponerede over fremskridtene.
Det kan du læse mere om i artiklen Den perfekte ferie på Bali.
Faciliteterne er endnu ikke helt færdige, men der er sket rigtig meget i de sidste måneder.
I den første video længere nede i artiklen, får vores læsere et meget godt indblik i, hvor tæt man egentlig er på målet.
YouTuberen Mathias Pettersen bor på den indonesiske ø Bali’s nabo Lombok, hvor Mandalika International Street Circuit bliver bygget.
Og i begyndelsen af august fik han mulighed for at tage sine følgere med på et lille visit på banen.
Det gør Mathias med en video, der giver et eksklusivt indblik i, hvor langt man reelt er nået med at færdiggøre baneanlægget.
Og hvis du scroller lidt længere ned i artiklen, så får du såmænd også den nyeste video Mathias har delt med sine følgere, hvor han kører rundt om baneanlægget på sin egen scooter.
Bliv medlem af MagaCin
Få fuld adgang til Danmarks største nyhedssite om motorcykler.


