Spottet: DK's første nye Africa Twin

For hemmelig til at blive filmet: MagaCins reporter jaget ud
Anslået læsetid: 1 Minutter

Officielt er den nye 2020 Honda Africa Twin jo slet ikke kommet til Danmark – og det var nok derfor det ikke var helt uproblematisk at prøve at filme den. Just som medarbejderne ved den danske Honda-importør var ved at pakke allerførste Africa Twin Adventure Sports ud, så undertegnede et glimt af den fine maskine. Og det blev et meget kort glimt, for fagforeningen tolererer ikke tæsk i arbejdstiden, så benene blev taget på nakken. Men vi synes ikke vore læsere skulle gå glip af synet, så vi valgte at vise videoen. Det er sgi’ ikke ufarligt at lege MC-paparazzi! Vil du selv se maskinen, er der dansk Release Party d. 02 november 2019 fra kl. 10-13. Det vil foregå samtidigt hos: Jens Winther i Roskilde. Probike i Lystrup – Nord for Århus. Vi håber de to forhandlere fremviser en mere imødekommende attitude:-)

Mathias B. Høj
Skrevet af
Journalist

Mathias har skrevet bredt om både motorcykler og biler på MagaCin, hvor han har dækket alt fra nye modeller og teknik til udstyr, tests og de mere skæve historier fra den motoriserede verden.

Fælles for artiklerne er en nysgerrighed på alt med motor og hjul og en uhøjtidelig tilgang til stoffet. For selv om teknik, specifikationer og fakta skal være på plads, må det også gerne være underholdende at læse om.

Del med en ven

Skriv et svar