Ond endurotræning i hæren

Masser af tæsk til både motorcykler og deres chauffører. Klassisk video viser træning fra dengang indlæring var knubs-baseret
Anslået læsetid: 1 Minutter

Hvis du mener livet var bedre i gamle dage, er din hukommelse sikkert ved at være hullet som schweizerost. I hvert fald lærte disse unge rekrutter terrænkørsel på motorcykel på den helt hårde måde. Det vil sige gennem knubs, slag og masser af uheld. Ingen velmenende irettesættelser fra befalingsmændene, kun tilråb og hån. Hvis man ikke kørte ordentligt, var der straffe-armbøjninger.

Videoen har mange gyldne øjeblikke: En nybegynder forsøger at forcere en skrænt og til supplement af den usikre kørsel, får han også et spark af en instruktør. En frontal nærkontakt med en skrænt efterfølges af, at de tililende soldater er mest optagede af, om motorcyklen er kommet til skade (“is the bike alright?). Rekrutter i gang med straffe-armbøjninger er tæt på at blive kørt over af af deres kammerater.

Alt sammen akkompagneret af sarkastiske tilråb. Stakkels rekrutter. Nr. fem blev nok aldrig helt glad for motorcykler.

Husk lyd på videoen. Tilråbene er halvdelen af underholdningen!

Mathias B. Høj
Skrevet af
Journalist

Mathias har skrevet bredt om både motorcykler og biler på MagaCin, hvor han har dækket alt fra nye modeller og teknik til udstyr, tests og de mere skæve historier fra den motoriserede verden.

Fælles for artiklerne er en nysgerrighed på alt med motor og hjul og en uhøjtidelig tilgang til stoffet. For selv om teknik, specifikationer og fakta skal være på plads, må det også gerne være underholdende at læse om.

Del med en ven

Skriv et svar