Asfalten Kalder: Tøj, Stil & Sikkerhed - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Asfalten Kalder: Tøj, Stil & Sikkerhed

Asfalten Kalder er på besøg hos Bruun-Larsen for at blive klogere på tøj og udstyr.
28/04-2025 kl. 09:25
Anslået læsetid: 2 Minutter

For en uges tid siden var holdet bag serien Asfalten Kalder ude at trille en tur på fire cruisere for at finde ud af, om de fire rookies kunne se sig selv udleve drømmen ud fra en tilbagelænet tilgang til motorcyklisme. Og nu – omkring en uge senere – har de fire været en tur forbi Bruun-Larsen for at snakke med Kim om sikkerhed og udstyr.

For som du måske selv har oplevet, så kan det godt være noget af en jungle at finde rundt i alt det grej, man som spritny motorcyklist skal ud og investere i… Her taler vi jo alt lige fra bukser og jakke til støvler, handsker og hjelm, i alverdens former og farver, med vidt forskellige udstyk og funktioner.
Og som om det ikke var nok, så skal man jo også tage højde for sikkerheden i udstyret, hvor godkendelser og deres betydning for nogle kan sidestilles med raketvidenskab.

I videoen ovenfor forklarer Kim fra Bruun-Larsen kort hvad de forskellige klassificeringer har af betydning, inden holdet springer i prøverummet for at prøve lidt forskellige stiarter i både tekstil, kevlar og læder.
Men skulle du have lyst til at dykke lidt mere ned i, hvad forskellen er på hhv. A, AA og AAA, kan du med fordel springe ind i artiklen der er linket til nedenfor.

Skulle du efter at have set det seneste afsnit af Asfalten Kalder undre dig over, at der ikke bliver snakket om styrthjelme kan vi berolige dig med, at der kommer et særskilt afsnit om netop det emne, da en snak om disse i sig selv, tager mere end blot fem minutter.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2025