Asfalten Kalder: Camping på motorcykel - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Asfalten Kalder: Camping på motorcykel

I dette afsnit pakker Felix og Karoline taskerne og tager på camping.
30/06-2025 kl. 09:42
Anslået læsetid: 2 Minutter

I det seneste afsnit af Asfalten Kalder starter Felix og Karoline med at besøge Kawasaki-Marck, som udover at stille en Ninja 1100 og en Z900 til rådighed, også er behjælpelig med at pakke æslerne.

Den trofaste læser har efterhånden mødt Marck en del gange her på siden, og må derfor også vide, at Marck om nogen brænder for motorcykler. Og som du kan høre i videoen nedenfor, har Marck brugt en god portion af sit liv på at trille rundt i verden på to hjul, hvor turene i stor stil handlede om at køre motorcykel, og ikke så meget om hvad der skete når forbrændingskamrene skulle have en pause.

Men livet skal også være tåleligt… Så derfor har Marck gennem årene prøvet sig frem og fundet ud af, hvordan man kan pakke mest muligt på mindst mulig plads, på en måde hvor aftenstunden for foden af alperne kan nydes i fulde drag med en grillet pølse og et ordentligt sted at sidde.

Det første kvarter af afsnittet nedenunder går således på at vise og fortælle hvad man bør have med på tur, hvor meget man kan have med på tur, og hvordan det er smartest at pakke motorcyklen. Og i forbindelse med sidstnævnte kommer Marck også lidt ind på sikkerhed da han forklarer, hvorfor det er smart at spænde al oppakning fast på motorcyklen, i stedet for at tage en taske på ryggen.

Herfra sætter Felix og Karoline kursen mod MC Touring Camp i Kolind, hvor et telt til to personer rejses, selvom kun én af de to værter ender med at tilbringe natten i det.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2025