MC applikationer til iPhone - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

MC applikationer til iPhone

Mobiltelefonernes features udvides konstant
CO
09/09-2009 kl. 07:00

For mange motorcyklister er GPS og Bluetooth samtaleanlæg allerede en del af hverdagen, og i takt med de teknologiske fremskridt tilbydes vi flere og nye muligheder.

En af de features nutidens mobiltelefoner tilbyder, er installation af forskellige Widgets og applikationer.

Apple’s iPhone er verden over solgt i et stort antal eksemplarer, og blandt køberne er der utvivlsomt en del motorcyklister.

Der skal søges ihærdigt for at opspore applikationer udviklet specifikt til motorcyklister, og her tænkes ikke på spil og applikationer der ’også’ tilgodeser motorcyklisterne, men produkter der udelukkende er fremstillet for tohjuls-entusiasterne.

Et af de målrettede produkter, er ’MyRide’ som er udviklet af Edible apps.

MyRide er en applikation som giver mulighed for at holde regnskab med motorcyklens vedligeholdelse og diverse udgifter.

Derudover er der mulighed for at lagre data vedr. stel-nummer, og en mængde andre informationer.

En lignende applikation, er ’Motorcycle Minder’ fra jgmapps.

Motorcycle Minder overvåger lige som MyRide serviceintervaller, og fortæller hvornår det er på tide at skifte olie, smøre kæde osv.

En tredie applikation ved navn ’Biker Beacon’ afventer i øjeblikket godkendelse fra Apple.

Biker Beacon kan overvåge brugerens mc venner i real time, da applikationen anvender nyere features som GPS og kompas, men applikationen kan også installeres på ældre versioner af iPhone.

Hvis brugerne f.eks. på en fællestur kommer fra hinanden, er det med applikationen ingen sag at genfinde den tabte makker.

Derudover er der naturligvis også funktioner som overvågning af serviceintervaller, brændstofforbrug og meget andet.

Biker Beacon lader brugeren tilføje en mc-klub eller mc-forums begivenheder, og alle registrerede medlemmer har adgang til informationerne.

Applikationen kan endda opdatere din status i real time på Facebook og Twitter.

Endvidere kan Biker Beacon hjælpe brugeren med at finde ligesindede motorcyklister i det nærmeste område.

Biker Beacon frigives i første omgang på Engelsk, Spansk, Fransk, Tysk og Japansk.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start