Julegaven til manden der har alt

Værktøjssættet som IKKE kan medbringes under sædet
Anslået læsetid: 1 Minutter

Butikkerne har allerede flere steder påbegyndt juleudsmykningen, og med denne påmindelse in mente, gør vi opmærksom på at det er muligt at erhverve en raritet på ebay.

Den kendte amerikanske custom bygger Jesse James er flyttet fra vestkysten, da han vil opsøge nye muligheder i Texas.

Derfor sælges Jesse James’ enorme personlige og kunstfærdigt dekorerede MAC Tools værktøjsskab, som har været vist i tv-shows som Motorcycle Mania I, II, og III, History of the Chopper, og Monster Garage.

Hermed et forslag til julegaven til manden som har alt, inklusive en viv med en velspækket tegnebog.

Højeste bud er i skrivende stund på 17.500,- amerikanske dollars, men interesserede skal være rappe på tasterne, da auktionen ender dags dato lidt over midnat.

Målene på monsteret opgives til 6 fod højt, 12 fod langt og 27 tommer dybt.

Spørgsmålet er så hvor man finder et juletræ stort nok til at lægge pakken under.

Se ebay annoncen her.

Carsten Olesen
Skrevet af
Journalist

Carsten har skruet i og kørt på et væld af forskellige motorcykler i mere end 40 år, og har gennem utallige oplevelser på både landevej og racerbaner over hele verden, samt som instruktør på flere hundrede kørekurser, erhvervet sig en enorm viden om, hvordan motorcykler fungerer, og hvordan de håndteres.
Den viden bruger Carsten fra tid til anden, når han skriver en historie på MagaCin, hvor han konsekvent formår at koble nyheder sammen med sine egne oplevelser fra et langt liv som motorcyklist.

Del med en ven

0 personer snakker om “Julegaven til manden der har alt

  1. Ja, så har man jo frit valg, om man vil ha' noget værktøj eller en motorcykel – de fleste har nok ikke plads til begge dele.

  2. Tror nærmere det er til "skruzuki" man har brug for det(bare min erfaring), desværre passer det jo ikke hvor det gør størst gavn ;-))

  3. Man kan jo tænke lidt over, hvad Jesse gør mest i, og så drage sin egen konklusion!

Skriv et svar